Rinder Solen op
Af Østerlide,
Forgylder Klippens Top
Og Bjergets Side;
Vær glad, min Sjæl! og lad din Stemme klinge,
Stig op fra Jordens Bo,
Og med din Tak og Tro
Til Himlen svinge!
Utallig, saasom Sand,
Og uden Maade,
Som Havets dybe Vand,
Er Herrens Naade,
Som han mit Hoved daglig overgyder;
Hver Morgen i min Skaal
En Naade uden Maal
Til mig nedflyder.
Han har i denne Nat,
Med Engleskare,
Mit Huus og Hjem omsat,
At ingen Fare
Har rammet mig og Min’ i nogen Maade;
Men jeg er frelst og fri
Fra Dødens mørke Sti
Og Sjælevaade.
Min Sjæl! vær frisk og glad,
Lad Sorgen fare!
Dit Legems Blomsterblad
Skal Gud bevare!
Han skal i Dag mig give Kraft og Styrke,
At jeg i Kald og Stand
Min Gud og Fader kan
Tilbørlig dyrke.
Lad Synden mig i Dag
Ej slet forblinde,
At jeg min Guds Behag
Kan ret befinde!
Men om min Fod gaaer vild og sig mon støde,
Da vend, o Gud! mig om
Og gak ej strax til Dom
For Svagheds Brøde!
Du bedst min Tarv og Trang,
O Herre! kjender;
Tilmed er Lykkens Gang
I dine Hænder;
Og hvad mig tjener bedst i alle Maade,
Du det tilforne seer!
Min Sjæl! Hvad vil Du meer?
Lad Gud kun raade!
Skal jeg paa Jord og Land
For Brødet svede, —
Skal jeg paa vilden Strand
Mit Brød oplede, —
Skal jeg mit Sværd for Gud og Brød omspænde:
Dog er jeg vis nok paa,
Min Gud med mig skal gaae,
Min Tarv at sende.
Gud! lad mig denne Dag
I Dyd opstige;
Lad Sjælen faae en Smag
Paa Himmerige;
Lad mig min Hu til Verden aldrig bøje; —
Gid jeg hver Dag og Tid
I Gud og i min Flid
Mig lader nøje!
O Gud! bær Omsorg for
Din Kirkes Gode,
Og giv den glade Kaar, —
Sæt den paa Fode!
Lad Herrens Aand i os sit Vidne give,
At Hver Guds kjære Søn,
Formedelst Kristi Bøn,
Maa stedse blive!
Lad Kongen glæde sig
I Gud alene,
Og hvad han beder dig
Du ej formene!
Giv Kongens Huus mangfoldig Ær’ og Lykke!
Og sæt ham paa din Haand,
Med Kjærlighedens Baand
Som gyldent Smykke!
Lad Landet dejligt staae
Med Frugt og Grøde!
Lad Sandhed Fremgang faae
Og Retten møde!
Gud give mig min Deel med alle Andre,
Indtil jeg hos min Grav
Nedlægge skal min Stav
Og heden vandre!
Saa skal jeg gode Nat
Med Glæde sige;
Min Gud mig tager fat,
Naar jeg skal stige
Ned udi Dødens Dal og Gravens Gjemme; —
Da faaer jeg Trøst og Raad,
Da endes Suk og Graad
Med Englestemme!