Nu rinder Solen op
            Af Øster-Lide,
      Forgylder Klippens Top
            Og Bjergets Side,
Vær glad, min Siæl, og lad din Stemme klinge,
      Stiig op fra Jordens Boo,
      Og med din Tak og Troo
            Til Himlen svinge.
      Utallig saa som Sand,
            Og uden Maade,
      Som Havets dybe Vand
            Er Herrens Naade,
Som hand mit Hoved daglig overgyder:
      Hver Morgen i min Skaal
      En Naade uden Maal
            Til mig nedflyder.
      En Orm er jeg og svag,
            Ja fød til Møye,
      Dog har min Gud Behag,
            At hand mit Øye
Til Vare-Tægt vil paa mig arme sætte,
      At jeg hver Morgen skal
      Udi hans Naadis Val
            Min Troo oprette.
      Hand har i denne Nat
            Med Engle-Skare
      Mit Huus og Hiem omsat,
            At ingen Fare
Har rammet mig og min’ i nogen Maade:
      Men jeg er frelst og fri
      Fra Dødens mørke Sti,
            Og Siæle-Vaade.
      Jeg har min Førlighed,
            Og mine Lemmer
      Af ingen Smerte veed
            Som dennem klemmer,
Og HErrens Aand i mig sit Vidne giver
      At jeg Guds kiere Søn,
      Formedelst Christi Bøn,
            Fremdelis bliver.
      Min Siæl, vær frisk og glad
          Lad Sorgen fare,
      Dit Legems Blomster-Blad
            Skal Gud bevare:
Hand skal i Dag mig give Kraft og Styrke
      Jeg i mit Kald og Stand
      Min Gud og Fader kand
            Tilbørlig dyrke.
      Gud legge Haand i Haand
            Med mig, og give
      Sin gode Hellig Aand
            Mit Kald at drive!
Velsigne mig, o Gud, udaf det Høye!
    Gid jeg hver Dag og Tiid
    I Gud og i min Fliid
          Mig lader nøye.
      Lad Synden mig i Dag
            Ey slet forblinde,
      At jeg min Guds behag
            Kand ræt besinde:
Men om min Food gaar vild og sig mon støde
      Da vend, o Gud, mig om,
      Og gak ey strax til Dom
            For Svagheds Brøde.
      Du best min Tarv og Trang
            O HErre kiender,
      Til med er Lykkens Gang
            I dine Hænder,
Og hvad mig tiener best i alle Maade
      Du det tilforne seer!
      Min Siæl hvad vil du meer?
            Lad Gud kun raade.
      For mine Børn og Sæd
            Om jeg vil sørge,
      Om jeg hver Time græd,
            Og vilde spørge:
Hvor skulde de sit Brød og lykke tage?
      Gud lever jo endnu!
      Hand kommer dem ihu,
            De skal ey klage.
      Skal jeg paa Jord og Land
            For Brødet svede:
      Skal jeg paa vilden Strand
            Mit Brød oplede:
Skal jeg mit Sverd for Gud og Brød omspende:
      Dog er jeg vis oppaa
      Min Gud skal med mig gaa,
            Min Tarv at sende.
      Gud lad mig denne Dag
            I Dyd opstige,
      Lad Siælen faa en Smag
            Paa Himmerige:
Lad mig min hu til Verden aldrig bøye,
      Men i min dybe Suk
      Og Knæfalds ydmyg Buk
            Til Gud ophøye.
      O Gud bær Omhu for
            Din Kirkis Goode,
      Giv hende glade Kaar,
            Sæt dend paa Foode:
Lad Anti-Christen dog med ald omstødis
      Og hans skinhellig Pak
      Med deris falske Snak,
            I grund forødis.
      Lad KONGEN glæde sig
            I Gud allene,
      Og hvad hand beder sig
            Du ey formeene:
Giv KONGENS Huus mangfoldig Ær’ og Lykke,
      Og sæt ham paa din Haand,
      Med Kierlighedsens Baand,
            Som gylden Smykke.
      Lad Landet deyligt staa
            Af Frugt og grøde,
      Lad Sandhed fremgang faa
            Og Rætten møde:
Gud give mig min Deel med alle andre,
      Indtil jeg hos min Grav
      Nedlægge skal min Stav
            Og heden vandre.
      Saa skal jeg gode Nat
            Med Glæde sige,
      Min Gud mig tager fat,
            Naar jeg skal stige
Ned udi Dødsens Dal og gravens Giemme,
      Da faar jeg Trøst og Raad:
      Da endis Suk og Graad
            Med Engle-Stemme.