Nu rinder Solen op
Af Øster-Lide,
Forgylder Klippens Top
Og Bjergets Side,
Vær glad, min Siæl, og lad din Stemme klinge,
Stiig op fra Jordens Boo,
Og med din Tak og Troo
Til Himlen svinge.
Utallig saa som Sand,
Og uden Maade,
Som Havets dybe Vand
Er Herrens Naade,
Som hand mit Hoved daglig overgyder:
Hver Morgen i min Skaal
En Naade uden Maal
Til mig nedflyder.
En Orm er jeg og svag,
Ja fød til Møye,
Dog har min Gud Behag,
At hand mit Øye
Til Vare-Tægt vil paa mig arme sætte,
At jeg hver Morgen skal
Udi hans Naadis Val
Min Troo oprette.
Hand har i denne Nat
Med Engle-Skare
Mit Huus og Hiem omsat,
At ingen Fare
Har rammet mig og min’ i nogen Maade:
Men jeg er frelst og fri
Fra Dødens mørke Sti,
Og Siæle-Vaade.
Jeg har min Førlighed,
Og mine Lemmer
Af ingen Smerte veed
Som dennem klemmer,
Og HErrens Aand i mig sit Vidne giver
At jeg Guds kiere Søn,
Formedelst Christi Bøn,
Fremdelis bliver.
Min Siæl, vær frisk og glad
Lad Sorgen fare,
Dit Legems Blomster-Blad
Skal Gud bevare:
Hand skal i Dag mig give Kraft og Styrke
Jeg i mit Kald og Stand
Min Gud og Fader kand
Tilbørlig dyrke.
Gud legge Haand i Haand
Med mig, og give
Sin gode Hellig Aand
Mit Kald at drive!
Velsigne mig, o Gud, udaf det Høye!
Gid jeg hver Dag og Tiid
I Gud og i min Fliid
Mig lader nøye.
Lad Synden mig i Dag
Ey slet forblinde,
At jeg min Guds behag
Kand ræt besinde:
Men om min Food gaar vild og sig mon støde
Da vend, o Gud, mig om,
Og gak ey strax til Dom
For Svagheds Brøde.
Du best min Tarv og Trang
O HErre kiender,
Til med er Lykkens Gang
I dine Hænder,
Og hvad mig tiener best i alle Maade
Du det tilforne seer!
Min Siæl hvad vil du meer?
Lad Gud kun raade.
For mine Børn og Sæd
Om jeg vil sørge,
Om jeg hver Time græd,
Og vilde spørge:
Hvor skulde de sit Brød og lykke tage?
Gud lever jo endnu!
Hand kommer dem ihu,
De skal ey klage.
Skal jeg paa Jord og Land
For Brødet svede:
Skal jeg paa vilden Strand
Mit Brød oplede:
Skal jeg mit Sverd for Gud og Brød omspende:
Dog er jeg vis oppaa
Min Gud skal med mig gaa,
Min Tarv at sende.
Gud lad mig denne Dag
I Dyd opstige,
Lad Siælen faa en Smag
Paa Himmerige:
Lad mig min hu til Verden aldrig bøye,
Men i min dybe Suk
Og Knæfalds ydmyg Buk
Til Gud ophøye.
O Gud bær Omhu for
Din Kirkis Goode,
Giv hende glade Kaar,
Sæt dend paa Foode:
Lad Anti-Christen dog med ald omstødis
Og hans skinhellig Pak
Med deris falske Snak,
I grund forødis.
Lad KONGEN glæde sig
I Gud allene,
Og hvad hand beder sig
Du ey formeene:
Giv KONGENS Huus mangfoldig Ær’ og Lykke,
Og sæt ham paa din Haand,
Med Kierlighedsens Baand,
Som gylden Smykke.
Lad Landet deyligt staa
Af Frugt og grøde,
Lad Sandhed fremgang faa
Og Rætten møde:
Gud give mig min Deel med alle andre,
Indtil jeg hos min Grav
Nedlægge skal min Stav
Og heden vandre.
Saa skal jeg gode Nat
Med Glæde sige,
Min Gud mig tager fat,
Naar jeg skal stige
Ned udi Dødsens Dal og gravens Giemme,
Da faar jeg Trøst og Raad:
Da endis Suk og Graad
Med Engle-Stemme.