Servisk Folkepoesi
(Frit efter Talwi)
(Frit efter Talwi)
1.
Hemmeligt en Yngling og en Pige
Elskede hinanden, og de mødtes,
Vasked sig i en og samme Kilde,
Tørred sig med et og samme Klæde.
Første Aar fik Ingen det at vide;
Men det næste blev de Tvende røbed,
Og de strenge Frænder uden Naade
Skilte dem, som elskede saa trofast.
Da med Stjernen lod han hende sige:
„Elskte, dø paa Ugens sidste Aften!
Naar paa Lørdagaften Stjernen tændes
Vil jeg dø med Dig i samme Time.” —
Og det skete, — og de døde begge
I den samme Stund, da Stjernen tændtes
Og i Døden blev de To forened;
I den samme Grav de blev begraved;
Grønne Æbler fik de med i Haanden,
Grønne Æbler, som ei Solen modned,
Som en Storm for tidlig rev fra Grenen.
Ikke mange Maaneder derefter
Spired frem af Pigens Grav en Rose,
Og af Ynglingens fremstod en Poppel,
Og om Poplen slyngede sig Rosen.
2.
Tvende Elskende hinanden kyssed,
Og de troede intet Øie saae det.
Men det grønne Græs paa Engen saae det,
Og det grønne Græs til Lammet sladdred,
Lammet røbede det strax til Hyrden,
Han fortalte det til Vandringsmanden,
Og da Vandringsmanden naaede Havet,
Sladdred han det ud til Skibscap’tainen.
Skibscap’tainen røbed det til Skibet,
Skibet sladrede igjen til Vinden —
Og den hele Verden fik at vide.
At de To hinanden havde kysset.
3.
Sneen fyger paa St. Georgsdagen,
Alle Himlens Fugle have skjult sig;
Men paa nøgne Fødder gjennem Sneen
Vandrer Pigen med sin yngre Broder.
„Fryser Du om dine Fødder, Søster?”
— „Nei, min Broder, men mit Hjerte fryser.
Det er ikke Sneen, som det isner,
Men vor strenge Moder, der vil give
Mig til Manden, som jeg ikke elsker.”