Brynhildes Drapa
Fri Bearbeidelse efter en færøsk Kæmpevise
Fri Bearbeidelse efter en færøsk Kæmpevise
Kong Budle var en mægtig Drot;
I Marken stod hans Hære;
Det Guld, som gjemtes i hans Slot,
Ei hundred Trælle bære.
Der Porte var mod Syd og Nord,
Mod Himlens fire Vinde,
Naar de fra Verdens Hjørner foer,
De dandsed rundt derinde.
Paa Hindarfjeld Brynhilde sad,
Hun Budles Datter var;
Saa melder os det gamle Qvad:
Brynhilde sad i høien Hald
Mens Solen lo derind;
Paa hende, sang den gamle Skjald,
Som Skygge faldt dens Skin.
Hun straaled som det rige Guld,
Ei Jordens Qvinder liig;
Slet Ingen tyktes stolthedsfuld
Hun Ligemand for sig.
Og Fyrster ginge ind og ud.
Og Helte holdt paa Sletten;
Men Ingen var det Kongestud
Tilpas for Budleætten.
Brynhilde sad paa gylden Stol,
Saa taus hun for sig saae;
Paa Gulvet faldt af Morgenens Sol
En Straale ind paaskraa.
Om Jomfruankelen sig snoer
Den gyldne Silkelidse.
Men Hunnerkongen staaer for Bord
Med Kronen paa sin Isse.
„Og hør Du mig, min Datterlil,
Hid ride store Helte;
Er Ingen, som Din Hu staaer til.
Som kan Din Stolthed smelte?” —
„Nei ingen Helt, nei ingen Mand
Saae Stjernerne hiddrage,
Som Budles Datter elske kan
Og tage vil til Mage!” —
„Brynhilde, skal da Budles Navn
Af Jorden brat forsvinde?
Den Helt Du tage vil i Favn
Er aldrig til at finde!” —
„Jeg drømte om en Yngling skjøn.
Og det var Fafners Bane,
Den store Sigurd, Sigmunds Søn,
Alt paa sin Ganger Grane.” —
„Heel egen est Du, Datterlil!
Jeg kan Dig ei forstaae;
Blandt Helte staaer Din Hu kun til
Den Mand, Du aldrig saae.” —
„Det volde mig de Norner tre
Bag blege Stjerners Bue;
Jeg aldrig vil i Verden lee,
Faaer jeg ham ei at skue.
„Om Jorden vidt hans Rygte drog,
Det voldte mig stor Glæde;
I Kamp han Dragen Fafner slog
Paa vilden Gnytahede.
„„To Kister Guld, saa Rygtet qvad,
Paa Granes Ryg han hang;
Derovenpaa ung Sigurd sad
I Solens Skin og sang.
„Lad liden Fugl bag Lyng og Tjørn
Sin Mage søge ud,
I Skyen søger Ørn til Ørn,
Det er Naturens Bud.” —
„Stærk er, min Datter, Din Atraa;
Jeg kan den ikke dæmpe.
Men siig, hvordan vi hid skal faae
Den store Sigurd Kæmpe.” —
„Et Jomfrubuur Du bygge skal
Mig paa de steile Høie;
Som Falke Helte uden Tal
Skal flokkes om dets Fløie.
„Naar stærke Steen det bygges af,
Det kan vel sagtens stande,
Om Stormen løber over Hav
Og støder mod sin Pande.
Saa tage de den liden Glød
Og tørre Lyng af Tuer,
Og puste op om Borgen rød
En Gyldenring af Luer.
„Mod Skyen buldre maa det Baal,
At bort det skræmmer Dværge.
Der vil jeg sove tryg i Staal
Blandt høie Flammebjerge.
„Og flyver over Svalen hen,
Da skal den svide Vingen;
Igjennem rider iblandt Mænd,
Undtagen Sigurd, Ingen.
„Med blaae og røde Flammers Spil
Skal Ilden mig forsvare;
Foruden ham er Helt ei til,
Som tør igjennem fare.” —
Kong Budle lod paa Hindarfjeld
Opreise da et Slot.
Det blussed som den røde Qvæld;
Tre Miil man saae det godt.
Det var en Morgen, Solens Skin
Mon ned ad Fjelde gaae;
Den straaled langt i Skove ind
Og maalte Havets Blaa.
De Helte red i Morgendug
Til Hunnerkongens Gaard.
Brynhilde sad ved Hallens Glug
Og flettede sit Haar.
Kong Budle ud mod Solen seer.
Den blænded fast hans Øie:
„Vist kommer Gjukes Sønner der
Til Hest paa Hindars Høie.
„Fra Frankerlandet komme De;
Hist kan jeg Gunnar øine;
Mod Morgenrøden, skjøn at see.
Sin Ganger tumler Høgne.” —
For Borgens Port de Helte holdt,
Blandt høie Græs og Straae.
Til Brynhild beiler Gunnar stolt
Og venter Ja at faae.— .
Thi ingen Mand er jo saa stor,
Ham kan en Mø forblinde.
Brynhilde svared ei et Ord,
Hun var en selsom Qvinde.
Da Havet skinnede som Guld,
Og Skumring faldt paa Dal,
Hun steg til Flammeborgens Skjul
Paa høien Hindarsal.
Bag Ildens Muur Brynhilde sad,
Derude Helte holdt.
Heel spodsk den stolte Skjoldmø qvad:
„De har det ikke koldt!” —
Men Rygtet løber hid og did,
Det løber selv paa Vand;
Fra Norden drog det Sigurd hid
Til Hunnerkongens Land.
En deilig Morgenstund han red,
Dugdraaber faldt fra Qviste;
Slet ingen Mand i Verden veed,
Hvad han i Qvæld skal friste.
Hen Sigurd red langs Markens Aa.
Han leged paa sin Luur;
Da sang hver Lærke i det Blaae:
Rid til Brynhildes Buur.
Og da han red i dyben Dal,
Hans Øine lyste milde;
I Busken sang hver Nattergal
En Vise om Brynhilde:
En Qvinde mere skjøn og stor
Vist aldrig skued Du;
Ei svang sig nogen Falk fra Jord
Saa høit, som hendes Hu.
Da spored Sigurd rap sin Hest,
Med tog han rige Skatte;
Og som fra Nordenfjeld en Blæst
Til Hunnaland han satte.
Og bort foer Bjerge, bort foer Byer,
Ham Grane bar fra Norden;
Et saadant trofast, herligt Dyr
Ei findes meer paa Jorden.
Hen under sorte Klippemuur
Han red ved Bjergets Fod;
Da klang fra Gjukaborg en Luur:
Fru Grimhild for ham stod.
Med Krone paa, blandt sine Mænd,
Hun stod paa Fjeldets Skrent.
„Siig, kjække Sigurd! stig hvorhen
Du rider saa gesvindt?
„I gylden Sadel mere skjøn
Ei nogen Mand jeg saae;
Jeg har en Datter, Sigmunds Søn,
Som Du til Brud kan faae.
„Saa tøv og tal et Ord med mig,
Det haster jo siet ikke!
Jeg har en deilig Brud for Dig
Med milde Dueblikke.” —
„Tys! Dronning Grimhild! frist mig ei!
Jeg kan ei Grane standse;
Til Hunnerlandet gaaer min Vei,
Hvor høie Luer dandse.” —
Saa drog til Hindarfjeld han hen.
Paa flammerøde Slette,
At beile, kom saa mange Mænd;
De holdt i Klynger tætte.
Og Ilden slog fra sorten Muld,
Det var et mægtigt Syn.
De Helte skinnede som Guld;
Men svede deres Bryn.
Den vilde Grim var mellem dem,
Han sporede sin Ganger;
Men Dyret vil et Skridt ei frem,
Omsnoet af Lueflanger.
Den raske Gunnar Gjukason,
Med Høgne ved sin Side,
Da raabte over Sletten grøn:
„Kom Broder, skal vi ride!
„Jeg skal vist føre Møen tam
Til Gjukaborgens Sale!”
Men Flammen med sin gyldne Kam
Alt vildere mon gale.
Og Hingsten slog og steiled brat
Og sparkede og fnyste,
Mens Sigurd i den sorte Nat
Som Guld paa Grane lyste.
„Kom!” raabte han til Gunnar, „sving
Dig op paa Granes Nakke!”
Op svang sig Gunnar med et Spring:
„Jeg skal Dig siden takke!”
Men Grane som en Støtte stod,
Han vil ei lystre Tøilen;
Han mærked at en fremmed Fod
Var stegen op i Bøilen.
Den Brynjesærk som Sigurd bar
Til Gunnar Helten gav;
Men Grane holdt de ei for Nar,
Han kasted Gunnar af.
Da høit i Skyen Sigurd loe
Og klappede sin Hest:
„I Verden skilles ei vi To;
Vi passe sammen bedst!”
Som Grane fik ham paa sin Ryg,
Den dandsede paa Tuen:
Som efter Lyset flyve Myg,
Saa fløi de efter Luen.
I Ilden, som den røde Bolt,
Man skued Helten lyse;
Sit stærke Skjold han for sig holdt:
„Det hjælper ei at gyse!”
Med Brag det hvirvled og med Skrald
Det var slet ikke Spøg!
Som Stjerner Funker uden Tal
Om Heltens Tinding fog.
Men neppe tænkt, saa var det gjort.
Thi Grane havde Hast;
Som Kobber skinned Borgens Port,
For Sigurds Sværd den brast.
I Hindarsalen steg han ind;
Omkring sig Helten saae.
En Skjoldmø der med Rosenkind
Paa rige Tæpper laa.
Hun var ei Jordens Qvinder liig,
Som stor hun slumred der.
Forvovent Sigurd bøied sig
Den ranke Skjoldmø nær.
Hun aanded tungt bag Brynien trang.
Han løsnede den ømt;
Fra Leiet da Brynhilde sprang,
Som om hun havde drømt.
Med store Blik hun saae sig om
Og dækked Barmen hvid:
„Hvad Helt igjennem Flammen kom,
Undtagen Sigurd, hid!” —
„Ham er det, som Du for Dig seer.
Han kom i Luer røde.
Dit Syn han glemmer aldrig meer,
Du Mægtige! Du Søde!” —
Brynhilde smiilte blidelig —
Saa Sol kan Isen smelte:
„Saalomge har jeg ventet Dig,
Du Herligste blandt Helte! —
„Vist aldrig saaes Du og jeg,
Dog tør jeg ømt Dig møde.
O, varst Du, Sigurd, kommen ei,
Jeg længtes mig tildøde!”
Da om den ranke Brynhild fast
Sin Heltearm han vinder:
„O, gribe lad os Tidens Hast,
Før Liv og Ungdom svinder!”
Mod Sigmunds Søn hun bøied sig,
Og kyssed ham paa Munden:
„Jeg har saa længe ventet Dig;
Nu er min Stolthed svunden.”
Hun blev saa mild, hun blev saa øm
Saa sagte Læben sukked,
Og Øiet i en svimmel Drøm,
Det store, halvt sig lukked.
Og midt i Røg og Flammen vild,
Som rundt om Borgen brændte,
Der lued op en større Ild,
Som mægtig Elskov tændte.
Den stærke Lidensiab dem rev
Med i sin Himmelflugt. —
I Tiden liden Aslaug blev
Den ømme Times Frugt. —
Om Brynhilds Hals sin stærke Arm
Ung Sigurd monne snoe:
„Jeg sværger ved Din hvide Barm,
At blive evigt tro!
„Jeg sværger Dig ved Hav og Jord
Og ved hver Lysets Gud,
At blodigt hevnes skal hvert Ord,
Begaaer jeg Troskabsbrud!”
Saa satte mangen gylden Ring
Han paa den Skjønnes Haand,
Men Panden slynged han omkring
Af røden Guld et Baand.
Saa mange gyldne Ringe smaa
Han monne Brynhild skjenke;
Det skulde være Tegnet paa
Den stærke Elskovs lænke. —
Men Dronning Grimhild smiler gram
I Gjukaborg hun staaer:
„Min Datter skal vist eie ham,
Om Troldom jeg formaaer.” —
Ung Sigurd sad paa Hindarfjeld,
Han stirred ned for sig:
„Jeg gad dog vidst, hvad monne vel
Vil Dronning Grimhild mig?
„Hør Brynhild, hør, jeg maa afsted,
Jeg maa et Ærend drage —
Saa see dog ei saa mørk derved.
Jeg kommer jo tilbage!”
Sit Hoved ryster hun til Svar,
Hun havde ingen Taare:
„En deilig Datter Grimhild har.
Hun vil Dig vist bedaare.
„Hør, Sigurd, hør jeg beder Dig,
Drag ikke til Grimhilde!
Dit aabne Heltesind med Svig
Og List hun vil forvilde.” —
Men Sigurd drog, da Solen steg,
Hen over brune Hede.
Fra Borgen skued Brynhild bleg,
Hun kunde ikke græde.
Alt som den bratte Vei han red,
Mod ham Kong Budle kom;
Men Sigurd slog sit Øie ned
Og vendte Hesten om.
„Hvi flyer Du mig, o Ungersvend!
Jeg kjender grandt Din Hu;
Jeg skuer Skjebnens Magt, og den
Ei ændrer jeg og Du.
„Jeg kjender den og skuer rørt
Dig kneise paa Din Ganger;
Snart er af Dødens Nat tilslørt
Du, som i Ungdom pranger.
„Du fangen er i Gudruns Garn,
Det Grimhild vel sorstaaer.
Ak, hvi forlader Du mit Barn
Og bleger mine Haar? —
„O, Sigurd, rid ei denne Vei,
Du unge Helt, vend om! —
Dog Lidet mægter Du og jeg
Mod Skjebnens strenge Dom. —
„Jeg bærer til Dig intet Nag,
Du raver hen iblinde;
Engang dog komme skal den Dag,
At Du mit Ord vil minde.” —
Ind i den dybe Klippedal
Red Sigurd Fafnersbane;
Der Grimhild stod for høien Hal,
Hun greb i Tøilen Grane.
I Tøilen fast hun Grane tog;
Da kom den ei fra Sted,
Den steilede mod Sky og slog
Og vildt omkring sig bed.
Da mæled Sigurd: „Aldrig før
Det kunde Nogen volde,
Blandt Hunnerhelte Ingen tør
I Granes Tomme holde.” —
„Det haster, ei, Du stolte Mand!
Kom til min Borg med mig!
Min Datter er en Liljevand,
Som længes efter Dig.” —
„Jeg bryder mig kun lidt derom!
Mit Ord jeg gav Brynhilde.
Din Gudrun er mod hende, som
Mod dybe Hav en Kilde.” —
Da Gjukaborgens Port opgik
Alt under grønne Linde,
Og rødmende for Heltens Blik
Der stod en deilig Qvinde.
Hun neied sig i samme Stund,
I Kjortel himmelblaa;
De gyldne Fryndser monne kun
Til Liljeknæet naae.
Om Skuldren sorte Fletning hang
Med rosenrøde Baand;
Som Hindens let var hendes Gang,
Og spæd var hendes Haand.
Hun var saa ung, hun var saa skjøn;
Hun bad i Toner milde:
„O Moder, stands ei Sigmunds Søn
Han elsker jo Brynhilde!
„Af Svig mod Andres Elskovspagt
Man altid Uheld spørger.
Hvad ligger Sigurd paa for Magt,
Om jeg ihjel mig sørger!” —
Da Grimhild, som en Mørkets Aand,
Af vilden Harm sig bryster;
Mod Gudrun haver hun sin Haand:
„At tugte Dig mig lyster!
„Gak ind i dette Øieblik,
Du Daarlige, og ti!
For Sigurd skjenk den Trylledrik,
Som jeg kom Glemsel i.”
Og Gudrun gik, som hun befoel;
Men snart hun atter kom,
Bad Sigurd, paa den gyldene Stol,
At drikke Kanden tom.
Og Helten aned ei Bedrag;
Han drak hver Draabe ud,
Men glemte ved de stærke Drag
Paa Hindarfjeld sin Brud.
Han drak sig Skam, han drak sig Sorg,
Ham monne Troldom hilde;
Forglemt var nu paa Gjukaborg
Den mægtige Brynhilde.
Han tømte først et Gulvhorn der
Og gav det over Bord;
Ei Brunhilds Kys han mindtes meer,
Ei Eden som han svor.
Og atter tømte han et Horn,
Da var han Dødsens Mand;
Saa vild var Helten ei tilforn —
Bag Gudrun iler han.
Men Nornerne bag Skyen staae,
De vide hvad skal komme;
I Kammeret de To de saae,
Da Hallerne stod tomme. —
Paa Hindarfjeld Brynhilde sad,
Mens Solen sank og steg.
Saa selsomt Nyt de Rygter qvad,
At hun blev rød og bleg.
Og som fra Stol hun reiste sig,
Hun følte hun var Viv, —
„At Sigurd, Gudrun, gjested Dig,
Det koste vil hans Liv!”
Og Solen steg, og Solen veg
I Verdens vide Rum;
Brynhilde gaaer i Hallen bleg
Af vældig Harme stum.
Paa Hindarfjeld hun svøber sig
I Sorgens sorte Tæppe —
„Min Fæstemand at røve mig,
Det lykkes vistnok neppe.”
Der var et Bad med grønne Siv
Og høie Bakker om,
Hvor sammen Brynhild, Sigurds Viv,
Med Gudrun Gjuka kom.
Ved Badet stod de Qvinder to,
Det var en deilig Morgen;
Den Ene mild som Glæden loe,
Den Anden ligned Sorgen.
En hang sit Liin i grønne Træ,
En smed i Græset Koften;
I Vand stod Brynhild til sit Knæ,
Og Gudrun efter Hoften.
Hun vaded længst i Elven ud
Og saae til Brynhild stolt;
For Sigurd Fafners rette Brud
Den dybe Flod hun dukked af
Alt som den vilde Svane.
„Den Mand, Dig Ringen, Brynhild, gav,
Stjal den fra Fafnersbane!” —
„Af Sigurd selv jeg Ringen fik,
Og Husbond er han min;
Du har forført ham med Din Drik;
Han bliver aldrig Din!”
Men Gudrun spodsk i Elven loe:
„Med Dig jeg Medynk føler!
Jeg eier Kongebrødre to.
Som vist Din Længsel køler.
„Blandt dem Du Gunnar vælge kan,
Han vil Dig Troskab skjenke.
Man længes efter Fæstemand,
Naar man saa ung er Enke.”
Brynhilde ved den dybe Elv
Saa bleg som Marmor staaer. —
„To Konger Du trolove selv
Udi den samme Gaard!”
Og høiere hun hæved sig,
Hun var en Qvinde stor —
„Jeg, Grimhilds Datter, sværger Dig
Du angre skal Dit Ord!” —
„Din Trudsel, Brynhild, agter kun
Jeg lidt som dette Siv;
Nu gaaer jeg hen i denne Stund,
At favne Sigurds Liv.”
Og smilende fra Elvens Bred
Gik Grimhilds Datter væk?
Det mørke, dødelige Had
Stod i Brynhildes Træk.
Til høien Hindarfjeld hun foer,
Der sad hun mørk og stille.
Kong Gunnar træder frem for Bord
At beile til Brynhilde.
„Jeg kan paa Jord kun elske ham,
Som nu jeg hader dybt;
Men hevner, Gunnar, Du min Skam,
Da har min Haand Du kjøbt.
„Jeg elsked ham, som Qvinden kan!
Din Søster mig ham stjal;
Men dræber Du den falske Mand,
Da ender Du min Qval.
„Den Helt som dristig ender den,
Hvad Navn paa Jord han bær,
Ham giver jeg til Lyst mig hen,
Jeg kan ei give meer!”
Ung Høgne støtter sig paa Sværd:
„Han er min Fosterbroder,
Ung Gudrun er min Søster kjær;
Vi died samme Moder.” —
„Hvad vil Du mig, Du bløde Svend!
Gak fra mit Aasyn bort;
Jeg kan kun give mig til Den,
Som hevne tør min Tort.”
Kong Gunnar prøver Sværdets Od:
„Jeg lider ikke Snak!
Men vover jeg den Nidingsdaad,
Kun kold bli’r Qvindens Tak.
„Du bruger dertil kun et Ord,
Et ringe Aandedræt;
Men Sigurd Fafnersbanes Mord,
Det bliver neppe let.”
Brynhilde stolt i Hallen loe
Saa Heltene blev røde:
„Vist aldrig Spurvehøge to
Tør Kongeørnen møde.”
Saa tankefuld Brynhilde sad.
Hun taug et Øieblik —
„I give ham den salte Mad
Og dertil ingen Drik.
„Og naar han tørster, da paa Jagt,
Da har I vundet Spil;
Hvor ei kan bruges aaben Magt,
Der maa vel Listen til.” —
Ung Sigurd red til Budles Borg,
Han traadte stille ind;
Der sad hun med sin dybe Sorg
Og med sin blege Kind.
Han trak sit Veir bag Brynjen trang
Saa alle Ringe brast:
„En fjendtlig Skjebnes Magt mig tvang;
Læg mig det ei til Last!”
Og, da hun monne Sigurd see
Med Øine dybe, blaae,
Da hændtes det, at hun med Vee
En Datter skulde faae.
Det hjalp slet ei, hvad Sigurd bad,
Hun var saa streng en Frue:
Det lidet Nor blev født i Had,
Hun vil det aldrig skue.
Man bar det Barn til striden Aa,
Som Moderen det bød;
Hvor Havets vilde Strømme gaae,
Det ud fra Stranden flød.
I Budles Borg der var stort Gny;
De Helte vil udride.
Af dette Ridt skal gange Ry
Paa Jordens Kreds den vide.
Brynhilde ud fra Borgen seer.
Hvor Gjukes Sønner drage:
„Kom aldrig hjem til Borgen meer,
For endt er Sigurds Dage!”
Dog, Hvo kan Qvindens Hu forstaae
Hun voldte Sigurds Død;
Men da hun ham udride saae,
Paa Kinden Taarer flød.
Og alt som Morgenhanen gol,
Til Jagten Sigurd red;
Men inde paa den gyldne Stol
Brynhilde sad og græd.
Kong Budle qvad saa sorrigfuld:
„Hvi græder Datter min?
Giv Sigurd med sin Hjelm af Guld
At slukke Tørsten sin!” —
„O ti! o ti! har jeg ei nok
Af Qval og Hjertesorg!
Ei Hjelmen dække maa hans Lok,
Den bliver her paa Borg!
„Jeg hevner mig, jeg hevner Dig;
Aftvættes maa den Plet.
Han uden Hjelm vel værger sig,
Om jeg ham kjender ret.”
„Man er paa Jord sig selv dog næst;
Jeg Skammen hevne maa.
Hvo der af Alle lider mest.
Det tænker Ingen paa.” —
Hen Sigurd red i Solens Skin;
Ham fryded Lærkens Sang;
Det faldt den raske Helt ei ind,
Det var for sidste Gang.
Blandt alle Helte red han først,
Han red sin Død imøde;
For at han skulde føle Tørst,
Man gav ham salten Føde.
De red igjennem grønne Dal;
Paa Issen brændte Dagen;
Derhjemme i Kong Budles Hal
Hang Sigurds Hjelm paa Knagen.
De red igjennem grønne Lund;
Dem monne Solen stikke;
Hvor Kilden sprang af bløden Grund,
Vil Gjukes Sønner drikke.
De drak af Hjelme, drak igjen;
For Tørst er Vand som Viin.
Da ønsked ungen Sigurd Svend
En Drik for Tørsten sin.
Og ned han sprang af Granes Ryg,
Hvor Pilebusken hang;
Han lagde sig i Græsset tryg
Og drak mens Lærken sang.
Han drak udaf den klare Bæk,
Han drak sig i sin Grav;
Men grædende løb Elven væk
Ud i det vilde Hav.
Der hvor den raadne Knort skjød frem
Med sine skjøne Qviste,
De svage Skud der ligned dem
Sig monne sagte liste.
Da skjulte sig den gyldne Sol;
Den vilde det ei see.
De hug som Brynhild det befoel,
Dem selv til evig Spee.
De monne ham med Sværde slaae
Bag Træer og grønne Hække.
Hvis for han havde tænkt derpaa,
Han havde knuust dem Begge.
Endnu engang sin Heltekrop
Han reiser dog igjen:
„Var jeg itide kommen op,
Da var I Dødsens Mænd!
„Og havde jeg mit stærke Srærd
Og saa min gode Hjelm,
Ei skulde nu mig myrde saa
En Niding og en Skjelm!”
Saa knytted han sin Næve fast,
Med Kraftens gode Rest,
Og slog saa Gunnars Staalhjelm brast;
Ham undte han det bedst. —
„Det hjælper ei at grunde paa,
Hvad der paa Jorden hændes!
Jeg havde ikke tænkt mig saa
Min Heltebane endes.” —
De taalte ei hans sidste Blik,
Sig vendte bort de To;
Den store Kæmpe dog ei fik
I Dødens Time Ro:
Thi da han bøiede sig mat
Mod Græssets Tue lav,
Sprang Høgne til med Sværdet brat
Og hug hans Hoved af.
Kong Gunnar mæled da et Ord:
„Til Brynhild nu vi drage.
Der findes ei en Helt paa Jord
Som ham vi tog af Dage!” —
Saa svang han sig paa Grane op,
Men Grane lystrer ikke;
Dens døde Herres Kæmpekrop
Maa paa dens Nakke ligge.
Det var et Sorgesyn at see!
Med Tøilen, slap og løs,
Den snilde Kæmpe satte De
I Sadlen, hovedløs.
Men Grane endnu stille stod;
Først dengang han fornam
I Bøilen Sigurd Fafners Fod,
Blev Grane som et Lam.
Da Brødrene til Borgen kom
Og ind den Døde bar;
Da vendte sig Brynhilde om
Og gav dem intet Svar.
De havde fulgt det onde Raad,
De myrded ham der drak;
For deres blinde Nidingsdaad
Kun kold blev Qvindens Tak.
Brynhilde tænde lod et Baal
For Helten og for sig;
Der steg hun op, i blanken Staal,
Til Sigurd Fafners Liig.
Hun lagde tæt sig til hans Bryst:
„Mig længes efter Hvile!
I Flammer steg vor Elskovs Lyst,
I Flammer vi bortile.”
Med Guld og Falk og Hund og Høg
Hun lod sig der opbrænde;
Igjennem Baalets Qvalm og Røg
Man saae den store Qvinde.
Tidt blander Elskov sig med Had,
Det Mange ei forstaae;
Men Sigurd og Brynhildes Qvad
Skal gjennem Tiden gaae.
Ung Gudrun sad paa Gjukaborg,
Trak af sin Kjortel rød;
Saa bleg nu som den blege Sorg
Begræd hun Sigurds Død.
Og det er sandt som Skjalden sang:
De Koner ere ømme!
Ung Gudrun gik paa grønne Vang
Og holdt i Granes Tømme.