Det sukker efter Regn
og har alt sukket længe,
men endnu intet Tegn —
kun støvbedækte Hegn
og solforbrændte Enge.
Forpint af Solens Brand
paa Marken Kvæget brøler,
og rundt i By og Land
det skorter alt paa Vand,
og intet Vindpust kjøler.
Som Støvet tørret ud
er mangt et Bryst hernede.
Lad ved dit Almagtsbud
Regnskyen briste, Gud,
og den Beklemte græde!