Bjørnen som RytterFortælling for BørnEn Bjørn engang gik ud paa Rov,Da traf den paa en Nordbag liden,Som tøiret stod bagved en Skov,Thi det var just i Sommertiden.Da Bjørnen nu var meget flauOg, skjøndt et ærligt Skind forresten,Ei kjendte Pligterne mod Næsten,Den meente, at den havde LovAt tage for sig frit af HestenEn lille Bid til Huusbehov.Og flux begyndte der en Jagen,Et Væddeløb, som gik i Ring,Med slig en Fart, omkring, omkring,Saa man vist aldrig har seet Magen;Det kunde varet hele DagenOg blevet dog til Ingenting,Men Bjørnen gjorde snildt et SpringTil Siden — det forandred Sagen!Thi Hesten, som var i Galop,Fik ikke Tid at holde op,For Bjørnen med et vældigt HopAlt sad den overskrævs paa BagenMed sin uhyre laadne Krop.Af Raseri fik Hesten Kræfter,Den sprængte til, saa Tøiret brast,Og jog afsted med Vindens HastDen kjendte Vei ad Hjemmet efter.Forbløffet, holdt sig Bjørnen fast;Den havde aldrig lært at ride,Ballancen var dens svage Side;Og uden Sadel, kjære Børn,Det kan I Alle sagtens vide,Det var for meget for en Bjørn.Dog der var ikke Tid til Dumpen,Thi lystigt gik det: hop, hop, hop.Afsted i susende GalopIgjennem Krattet, langs med Sumpen,Og Bakke ned og Bakke op,Saa Bjørnen, der forstødte GumpenVed den forfærdelige HumpenOg ikke kunde raabe Stop,Fandt Farten næsten meer end lumpen.Den vilde hjem, den vilde ned,Den havde faaet nok af Spøgen,Og fnyste, overmaade vred;Men da den skued SkorsteensrøgenOg Byen og det aabne Led,Da svandt dens Bjørneværdighed,Da løb den Alting rundt i PandenOg ud sprak Angstens kolde Sved,Ja, den gik næsten fra Forstanden.Nu skulde det sig netop hænde,At Hestens Eier, Bonden, stodForan sin Gaard og kløved Brænde;Sin Nordbags Løb han kunde kjendeTrap, Trap! Det var dens lette FodForundret monne han sig vende,Han saae og saae igjen og saae —Ja vist, der kom jo Hesten henne,Men Hvo var Rytteren derpaa?Eia! hvor maatte Bonden grine,Da Bjørnen først saa nær ham kom,At han fik seet dens sære Mine;Han lo, saa han fik Mavepine,Han lo og holdt sig paa sin VomInd til han næsten trimled om,— Dog var det Bedste end tilbage.Thi hør nu Løier! Alle DageVar Porten lukt for Bondens Hjem:Ikkun en Laage eller Lem(Hvorledes man det nu vil tage)Tillod den lille Hest at jageDerind i Gaarden ligefrem,Og denne Vei var ganske nemFor Hesten, men for lav desværreFor den ubudne lodne Herre.Maaskee, hvis han med megen HastBehændigt havde Panden bukketOg siddet ret i Sadlen fast,At han foruden OverlastDerind i Gaarden kunde stukket;Men Bamsen Øinene kun lukkedOg lod staae til: om Gaardens Port,Hvad eller og hans BjørnehovedVar af det bedste Tømmer gjort —Et Nu, da var Forsøget vovet!Det var et Skrald, det var et Brag,Som før ei hørtes nogensindePaa denne Side Dommedag!En Kat faldt ned fra Husets TagAf Skræk, og Hønsene derindeSom soled sig paa deres Pinde,Fløi op til Husets DuestagOg dandsed som for Hvirvelvinde.Dog Porten holdt, og Huset stod;Men Bjørnen, som løb Panden modOg drak den frygtelige Skalle,Var værst dog faren af dem Alle,Thi han slap ei med Næseblod.Han blev aldeles flad paa Snuden,Og Panden brast, skjøndt den var tyk,Saa mistede han desforudenDet Øverste af Hovedhuden,Som Bondekonen, hvem hint TrykMod Porten lokked hen til Ruden,Antog for Rytterens Paryk;Kort, Bjørnen dratted paa sin RygOg opgav Aanden med en Tuden,Som Lænkehunden selv fandt styg.At Bonden fik en Vinterfrakke,En lodden Vams for Regn og Blæst,See, derfor kunde han sin Hest,Sin raske, lille Nordbag takke.