En Spindelvæv flagrer i Solens Skin,
Naar Vaaren med Sangfugle kommer,
En Tømme af Guld paa Himmelens Vind,
Man kalder den: flyvende Sommer.
Med Regnbuefarver den svæver saa let:
En Væv af den spindende Lykke;
Og Væderen flytter omkring med sit Næt
Og søger det Sted, han vil bygge.
Saa flyver og jeg omkring med min Sang,
Den bærer mig høit mod Guds Himmel,
Paa den har jeg svævet saa mangen en Gang
Over Livets brogede Vrimmel.
En Rose mig rækker engang vel sin Green,
Hvorpaa jeg kan hvile og bygge;
Der spinder vel Silke paa Kjærligheds Teen
Min Sangs den ustadige Lykke.