Intet levende øjner jeg fjernt eller nær,
alt Lys er i Stormnatten slukket,
selv Himlen er druknet i farende Vejr,
og Stjernernes Øjne er lukket.
Men Bugten dernede brøler og brager
og bruser i Brænding og Skum,
der kastes imod mig i Pletter og Flager —
en Vilje, fortvivlet og grum.
Hvorfor stirrer jeg ud — der er intet derude,
der knuses hver Planke, hvert Ror —
jo, Venner, jeg venter Piraternes Skude
med fygende Viljer om Bord — — —
Ja, saaledes var det, Piraterne kom:
som Skrig gennem Uvejrets Nat
og holdt deres røde og rygende Dom
og ranede Kirkernes Skat.
Som hungrige Ulve i Bruset og Braget
de kom til den sovende Kyst;
før Dolkene blinked, en Angst havde jaget
sin Kniv i hvert levende Bryst.
Og Ildhanen galed og fløj over Tage
med Stormen fra Hus og til Hus,
mens Himlen et Flammeskær kasted tilbage,
til alt laa i rygende Grus.
Men Kvinder, der skælved for Skændsel og Skam,
bar dybt under Gruen begravet
en bange og flygtende Længsel mod ham,
mod Manden, Manden fra Havet —
Thi Rædslernes Rædsel gør gejl eller gal,
aa, Kvinder, vogter Jer vel!
Jert Blod bliver Vin i Piratens Pokal,
han favner — og slaar saa ihjel.
Hans Sjæl er som Havet, og aldrig han skælved
og aldrig hans Sind gjorde Bod;
paa Jord vil han røve sin Lykke, ved Helved,
om Vejen skal ryge af Blod!
— — — — — —
Stundom i Magsvejr, en fredelig Dag,
naar Brisen var lempelig, lun,
og Skipperen stod dèr i Middagsbehag,
lænet mod Baadens Bardun,
da kom denne sælsomt fordægtige Skude
snigende frem bag en Pynt,
og førend den Skipper fik sat sine Klude
var Evigheden begyndt — —
Smaabølgerne bobler saa lindt og saa fedt
om Kræmmerens bugnende Bov —
Aa, intet paa Jorden kan brænde saa hedt
som Piraternes Øjne mod Rov.
Har hungrige Svende paa Dæk og i Ruf
som Gribbe langs Kysterne jaget,
og vejrer de Kræmmerens drægtige Kuf,
da hejser Piraterne Flaget!
Men fanger man ham i et Baghold engang,
naar længst man af Legen var ked,
og stinger hans Hjerte og slukker hans Trang,
da gaar han herfra med en Ed.
— — — — —
Hvorfor stirrer jeg ud, der er intet derude,
dér knuses hver Planke, hvert Ror — —
jo, Venner, jeg vented Piraternes Skude
med vildsomme Viljer om Bord.