Den flyvende Fane
Til Danmark
Til Danmark
Under Landsindsamlingen til Luftværnet, 1916.
Under Landsindsamlingen til Luftværnet, 1916.
Nu grønnes Danmark i Sol og Dug,
snart driver Brisen med Blomsterfnug,
nu dufter Landet fra Kyst til Kyst,
og Glæden toner fra Fuglebryst — —
Nu sejler Svalen fra Taarnets Glug,
hør Nattergalen, hvis Sjæl er Suk —
saa hed en Længsel mod Jord — fra Jord
som Kirkesang i det høje Kor.
Men om Din Grænse og om Din Strand,
dèr sejler Fugle fra fremmed Land,
med Aadselstank som et hæsligt Slæb,
rovlystne Hjerter og blodigt Næb.
Hvad hjalp Dig Tonen fra Sangerbryst,
ifald den vakte de Glenters Lyst —
for sen er Kugle, for kort er Spær,
nej, Du maa løse en Falkehær!
En Fane daled til Jord engang
— det er vel Sagn kun, en Digters Sang —
men fra den flammed i Bispens Haand,
har rødt og hvidt været Danmarks Aand!
Det hvide Kors paa den røde Bund,
at Danmarks Sjæl vorde sand og sund.
Det rene Kors og det røde Blod —
det milde Sind og det vilde Mod!
En Fane daled til Jord engang,
den signed Freden i By og Vang —
men mægtigt maned, naar Hornet klang,
dens røde Tunger fra Bannerstang!
Syv hundred Aar Dig uplettet lod
— skønt for det milde vi gjorde Bod —
vil Du nu vare Dit gamle Ry,
da stig mangfoldig igen mod Sky!