Du var vor Ungdoms Gud, og mangen Nat,
naar Mismod hos vor Tanke var tilstede,
da flammed ved Dit Navn vort Hjerte brat
Du var vor Trøst, Du var vor stolte Glæde.
Vi elsked Dig, og ved Dit Navn vi svor,
vi kendte i vor Sjæl Din Sandhedstrang —
men da vi Livets Love dybt erfor,
da smeltede vor Magt til dæmpet Sang.
Se, endnu forrest Du, vor Høvding, skrider,
og favner med Din Aand den hele Jord
og vokser kun i Kraft, hvergang Du lider.
Men naar vi skimter vore vage Spor,
Du rige Sjæl, der rank og ensom strider,
da ved vi helt, hvor Du er stærk og stor!