Vandt Du Dig Slot af Marmorsten
med Kongestol af Elfenben —
og fandt Du her kun Nød og Mén,
før Du drog bort engang —
Ja flyed Du for Harm og Spot,
nu kalder Dig kan hænde blot
et flygtigt Smil af noget Godt —
en Tone af en Sang — —
Forunderlige Gensynsstund —
En kysser dybt en Kvindemund
En mødes med et Minde kun,
som Duft af Høst og Hø — —
En smiler: „Se den gamle Vej —
der mindes jeg min Barndoms Leg” — —
En aander dybt: „Nu lever jeg —!”
og En: „Nu kan jeg dø!”