Jul
1914
1914
Aartusinder intet forandrer —
Træerne visner — og gror —
vandrende Vismænd vandrer
i hengangne Vismænds Spor —
Augustus er død — Augustus
holder sit Mandtal paa Jord!
Herodes er angst for at miste
sin Magt, hvis den mægtige kom
Pilatus fælder med Liste
sin fejge og kløgtige Dom —
og se: Farisæernes Skare,
skriftklog og hjærteløs from.
Broderen føler med Svimlen,
han drives til Brodermord:
„Hans Offerrøg stiger mod Himlen,
og min driver lavt over Jord —”
Fred er kun hvilende Vaaben,
og Had blusser frem ved et Ord!
Stjernehvælvet bevarer
for evigt alt Livs Horoskop:
i et Nu kan de jublende Skarer
vorde en jamrende Hob,
den Sunde kan kende sig slagen
med Sot og med Syge som Job!
Døden skal gaa i Din Have
og røre Din blomstrende Fryd,
Marken skal tues af Grave,
Laser skal være Din Pryd —
Din Harpe skal sitre med Sorgen
og Fløjten med hulkende Lyd.
Det skabende Menneskesnille
lærer sig mangt at forstaa —
at det Onde, vi slet ikke vilde
saa ofte er det, som vi maa — —
det grunder til evige Tider
vi syndige Vismænd paa.
Men se — det var Hyrdedrenge,
der bragte det store Bud,
mens Stjernen paa Himmelens Enge
sletted Forbandelsen ud:
vi frelses af Kærligheden,
for den er vor Gave fra Gud.