Dejligst af alle Glæder
er Glæden for slet ingenting,
ikke for noget, Du kan eller vil,
Glæden for intet og Glæden for alt,
Glæden: fordi Du er til.
Dyrest af alle Sorger
er Sorgen for slet ingenting,
ikke for noget, Du véd eller tror,
Sorgen: bare fordi Du er til
og gaar paa den taagede Jord.
Lykken for den, Du elsker,
den dybeste Lykke, hun gav,
er ikke Sansernes bristende Spil,
nej, det er Lykken, naar Du er alene,
bare fordi hun er til.