Prolog
ved Indvielsen af Arbejdernes Forsamlingsbygning paa »Hyby-Lund« 1913.
ved Indvielsen af Arbejdernes Forsamlingsbygning paa »Hyby-Lund« 1913.
Saa har vi bygget et samlende Hjem,
hvor vi kan mødes som Bække i Floder.
Her skal ej spørges om hvilke og hvem,
her er vi Søster og Broder.
Borger og Bonde og Olding og Barn,
fattige, rige skal ind i vort Garn.
Hvad der i Dagen os ellers kan skille:
— her risler Freden fra Kilde!
Smaat har vi sanket hvert Fag, vi har sat,
Pungen var trodsig og nægted sig hjemme.
Meget blev hemmet ved dit og ved dat,
Tvivleren løfted sin Stemme.
Tak til de Viljer, der ikke gav tabt!
Tak til de Hænder, som Værket har skabt!
Hver, som har ydet sin Skærv til vor Halle:
— Hilsen og Tak til dem alle!
Hvor kan der findes en skønnere Plet?
Vidsyn — og Vande med nynnende Vove.
Bredder, der skinner af Bølgernes Tvæt,
kranses af ældgamle Skove.
Koen hun gemmer i Kløver sin Klov,
Lærkerne kvidrer til syngende Plov,
Solsort og Drosselen fløjter dernede,
smisker for Konen i Rede.
Skønne Natur, du vil friske vor Aand,
Bølgen skal nynne vor Nerve til Hvile,
Kraften skal gro i den slappeste Haand,
modløse Øjne skal smile!
Her skal vi frydes ved Fynboens Kyst,
se paå den Fisker, som vover en Dyst,
hilse hver Damper, som styrer mod Strande
hjem fra de Qerneste Lande.
Staa da, vort Hus, under Tidernes Flugt
kækt paa din Knude i Vinter og Sommer!
Bring, naar vi andre har Kraften forbrugt,
Hilsen til Slægter, der kommer.
Staa her, naar Morgenen breder sit Guld
hen over Bæltet og Markernes Muld,
staa her, naar Aftenens skumrende Skove
skygger paa vuggende Vove!