Vi løfter Flig og ser paa Fremtids Scene;
dér spindes Traad paa Retfærds travle Tene.
Vor Fremtid ses at falde
med lige Ret til alle,
den samme Løn og Pligt paa Slægter kalde.
En Rest af Trællens Blod i Aaren rinder,
og arvet Slendrian vort Øje blinder.
Men Haand i Haand skal flettes,
og Skammen af skal tvættes,
og Lighedslov paa første Blad skal sættes!
Er der en Gud, som skænkede os Dagen?
Et Ja og Nej slet intet gør til Sagen:
Vi skød fra Enkeltstamme,
vi var og er de samme,
og Lighedsfakler over alle flamme.
Naar Stammen nu er delt i tvende Grene,
— med Haan og Sult og Slid kun til den
da er Naturen krænket
og Ret og Sandhed lænket,
og Vold og Løgn har Skabersædet bænket.
Vi er i Pagt med Kraften, som gav Livet,
og vi er flest og derfor Sejren givet.
Vi ejer Hav og Strande,
vi ejer alle Lande,
vi ejer Himlens Sol paa skyfri Pande!