Jeg vil kæmpe din Sag,
jeg vil rejse din Dag,
jeg vil gribe din Haand, der hvor Brændingen gaar!
Jeg vil søge din Sorg,
jeg vil bygge din Borg,
den skal lune og hygge for kommende Aar!
Du har trællet og stridt,
du har grædt, du har lidt
gennem tusinde Aar i Tyrannernes Garn.
Nu skal læges dit Saar,
nu skal bryde din Vaar
med en smilende Sol til din Viv og dit Barn!
Du skal kende den Magt,
som i Mængden er lagt,
du skal kæde din Haand i det haardeste Tag!
Du skal løfte dit Blik,
du skal bryde med Skik!
kun at taale og lide var Trællenes Sag. —
Med din Broder i Favn
skal du øge jert Gavn;
I skal tvinge til Fald, hvad der knugede før.
I den dybeste Harm
med den senede Arm
skal I sprænge den Laas, som har stænget jer Dør.
Da i broderlig Pagt
har et Frøkorn vi lagt,
det skal bære en Blomst, der skal vokse sig stor.
Hvad de store har ødt
ved de smaa bliver født.
Vi har Retten til Livet og Ret til vor Jord! —