Under en lazurblaa Himmel
hviler Havets matte Flade,
og de tavse Skibe glide
lydløst imod fjærne Strande,
kun den hvide Kølvandsstribe
viser Øjet, hvor de fòr.
Snart udviskes selv dens Spor
under Spor af andre Skibe. —
Give Gud, jeg var ombord,
under Sejl mod fjærne Strande,
mod det fjærneste af Lande,
mod det Land, hvor Lykken bòr.