Tidslen er en ussel Blomst,
den staar saa studs og stiv,
den vilde aldrig bøje sig,
om saa det gjaldt dens Liv.
Naar Hagelbygen kommer,
de andre smaa, de nejer,
men Tidselen den knejser
saa trodsig som den plejer.
Den tænker: Hvorfor bøje sig
det hjælper jo dog ej,
naar Høstens Time kommer,
gaa vi alle samme Vej.