De luntede sindigt med Paraplyer,
nogle saagar med Galoscher paa,
ned mod den marehalmklædte Strand,
hvor Brændingens Skumroser staa.
Og Bølgen kom i dansende Trit,
og hujed: „Halloj, Godda’!
Alt, hvad I ser her omkring, er mit,
hvor kommer I Godtfolk fra?”
De var forskanset bag Waterproofs,
bag Havelocks og bag andet sligt,
én var forkølet fra Vinteren af,
en anden var bange for Gigt.
Men Bølgen hujede til dem og lo:
„Kom her, tag Del i min Leg,
jeg løber Tagfat uden Strømper og Sko,
og til Oppakning kender jeg ej.”
Og Damerne hylled sig varligt ind,
mod Søvinden skærmed de med Parasol,
da lo den gemytlige Vestenvind
og trommed paa Silkens Skjold.
Og Søen rullede mod dem med Brag
og skreg med tordnende Røst:
„Er I kommet hid for at prøve Tag?
Kom an! Lad det gælde en Dyst”.
Den Tale fandt de en Smule dum,
det Tilbud var temmelig raat,
Kateketens Briller blev stænket med Skum,
og en Dame fik Skørtet vaadt.
Mod Hjemmet vendte de deres Skridt
for at nyde Maden i Ro;
men Bølgen prajed: „Ohoj, bi lidt!”
og rakte Tunge og lo.