Man siger, Tiden føder ingen Digter,
at der er ingen Jordbund for Lyrikken,
at Videnskaben styrted den fra Tronen,
at man bør kaste sig paa Politikken.
At den Musik, som Øret nu forlanger,
det er de tunge Hammerslag fra Essen,
at den Rekreation, som nu behøves,
besørges bedst og billigst gennem Pressen.
At alle Muser flygted bort fra Jorden
af Frygt for Gassen og af Had til Dampen,
og at de toge med sig til Olympen
de gyldne Lyrer og Aladdinslampen.
Det være som det vil! Det kan ej nægtes,
at her er ingen Smag for Hyrdefløjter
i denne Malmets Tid, da Industrien
har frembragt Remingtons og Kuglesprøjter.
Og dog, imens to elskende vil mødes
tungsindig-sødt i Sommeraftner stille,
mens klare Stjerner lyse over Jorden
og Nattergalen ej har glemt sin Trille.
Ja, mens endnu vi sukke og vi længes
saa salig ungt paa denne Oldingklode,
saa længe finder Sangen nye Veje,
saa længe gaar Lyrikken ej af Mode.