Det volder den Sang i de grønne Skove,
at jeg ej mer kan om Natten sove.
Det volder den Klang af de klare Strømme,
at alt mit Liv rinder hen i Drømme.
Det volder det Sus i de høje Grene,
at jeg maa ride min Vej alene.
Det volder den høje, funklende Himmel,
at jeg er blændet og hovedsvimmel.
Det volder den hellige Stjerneskare,
at mine Tanker maa vide fare.
Den Men mig voldte to sorte Øjne,
at mine rolige Timer er fløjne.
Gud give, jeg laa i den dybe Dvale,
hvor Dødens Haand skal min Tinding svale.