Nu tegner Solen med sin gyldne Griffel,
i store, runde Træk den kaster hen
et Straalerids paa Søens staalblaa Tavle,
og Vindens Vift udsletter det igen.
Og dette Solrids er som Vaarens Drømme,
saa smilende, saa solrig ubestemt,
saa helt foruden Viljes Herredømme,
saa gyldent tankeløst, saa snart forglemt.