Mit Hjærte ligner fast et Galleri
med store, tavse, billedsmykte Sale,
med Billeder af Bakker og af Dale,
hvert Sted jeg paa min Vandring kom forbi.
Med mørke Skovøers dunkle Trylleri,
der hvile tyst i Somrens Middagsdvale,
hvor neppe Vingeslaget af en Svale
forstyrrer Ensomhedens Harmoni.
Og midt i Skovens Stilhed er et Lukke,
et simpelt Stænge om et ensomt Sted,
hvor gule Knopper sig paa Bølgen vugge.
Dér sænker Sommerdagen al sin Fred,
og Timen lister sig med sagte Fjed,
men fjernt i Skoven Gøgen høres kukke.