Paa Ugens sidste Morgen
Mel. Hvo veed hvor nær mig er min Ende.
Mel. Hvo veed hvor nær mig er min Ende.
Stig frem, o Dag med Dødens Minde!
I Graven Livers Konge laae:
Hvad Jorden eier, maa forsvinde,
Hvad Verden gav os, skal forgaae;
Dog selv paa Dødens stille Dag,
O Gud, vor Lov og Priis modtag!
Ei Død, ei Grav, ei Mørkets Rige
Forfærde dem, som paa dig troe!
Skal jeg i Skyggers Dal nedstige,
Min Sjæl skal ei i Natten boe;
Tillukkes Graven over mig,
Min Gud, jeg lever dog i Dig.
Din Røst kan Jorden gjennemtrænge
Og røre de Henfarnes Been,
Din Engels Haand min Grav kan sprænge
Og vælte bort dens tunge Steen:
Vær lovet Gud! jeg veed det vist —
I Død er Liv ved Jesum Christ.