Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?
Se Tiden meget hastig gaar!
Hvor let, hvor snart kan det sig hænde,
At jeg herfra at vandre faar?
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Det kan langt anderledes blive
Med mig, før Dagen vorder endt,
Thi medens jeg er her i Live,
Jeg med Døds Fare er omspendt.
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod,
Min sidste Afskeds-Time god!
Lær mig, o Gud, ret at betænke
Min Død, og, naar jeg segner ned,
Min Sjæl i Jesu Saar at sænke,
Og dø i sand Bodfærdighed!
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Fra Verden, som er fuld af Fare,
Lad mig i Tide sondre mig,
At, naar du kalder, jeg kan svare:
Mit ske, som det behager dig!
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Dæk al min Synd, o milde Fader,
Med Kristi dyre Værdskyld til!
Min Tro paa den sig fuldt forlader,
I den jeg Hvile finde vil.
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Fra Jesus intet mig skal rive,
Ei Livet og ei Dødens Bud,
Hans Ord min Trøster-Stav skal blive,
Thi han min Herre er og Gud.
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Min Jesus jeg mig iført haver,
Da jeg blev døbt i Daabens Vand,
Du derfor mig med Trøst begaver,
Og som dit Barn mig tager an.
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Mig Jesus æde lad og drikke
Sit sande Legeme og Blod,
Thi glemmer han mig vistnok ikke,
Jeg bliver hans, han er mig god.
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Saa lad mit Endeligt kun komme!
Min Jesus Omhu for mig bær,
At det skal vorde mig til Fromme,
Som med hans Blod saa prydet er.
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!
Imidlertid jeg mig fornøier
I ham, og dør i største Ro;
Jeg er tilfreds, som Gud det føier,
Og har til ham en stadig Tro.
Min Gud, gjør dog for Kristi Blod
Min sidste Afskeds-Time god!