Jens Christian Hostrup (1818–92)

Hvor rolig er den lille by,

hvor gemt for kastevinde kåde!

den får kun døn af stormens gny,

kun stænk af verdenshavets fråde.

Og livets strøm er der så klar,

den flyder tyst, men rinder snar,

og før vi ret det blive vår,

har den os langt på dybet ude.

Som trækfugl kom du hid i vår —

den vår blev snart til fem og tyve —

og fæsted bo på skolegård

for siden længer bort at flyve;

og tiden skred, og strømmen randt,

din præstegård i tåger svandt,

men skolen stod, og skolen bandt,

og før du vidste, var du fangen.

Det bånd, som år ej sled itu,

men altid stærkere har tvundet,

som fast til skolen bandt din hu,

til dig har også skolen bundet.

Med dig i dag den mindes fro

de svundne timers travle ro,

den tid, da her du virked tro

og mildt og fordringsløst og stille.

Det stille liv er også skønt,

den stille skoles hverdagsmøje

en mindekrands os snor af grønt,

der fryder huldt som farver høje.

Så blive din da smuk og lang,

mens tro du vogter på din gang

din frihed under vanens tvang

og holder ung dig blandt de unge!