Poeten holder garn
af „Mester og lærling”
af „Mester og lærling”
Som: Visselulle, lille barn
Som: Visselulle, lille barn
»Vinde, vinde nøgle garn!«
jeg skal sidde som et artigt barn.
Vind kun tråden af min arm,
vind kun hjærtet ud af min barm,
vind alt mit, jeg er beredt,
men vind ikke lykken fra den stakkels poet!
»Vinde, vinde nøgle garn!«
lykken mod mig har været et skarn;
men fra den gang Dem jeg så,
smiler den huldt med øjne blå,
og jeg gi’r med henrykt ånd
min lykkes tråd i Deres lille bitte hånd.
»Vinde, vinde nøgle garn!«
nu er jeg lykkens skødebarn.
Se, hvor tråden, blød og fin,
knytter deres hånd til min;
men er den lidt skør endnu,
o vind da forsigtigt, at den ikke går itu!