Tyvens sang
af „Æventyr på fodrejsen”
af „Æventyr på fodrejsen”
Når aldrig en frysende hånd sig et læ
søger i naboens lomme,
gemmer vel ingen sit liggendefæ
bag jærn og træ,
og snedkeren får i profitten et skår,
klejnsmeden rent må forkomme,
ak, ti hans låse, hans nogier og slå’r
af mode går.
Sådan man fremmer sit lands industri
ved langfingreri.
Og hele den mængde, som, lønnet så fuldt,
før efter tyve har snuset,
dommer i retten og skriver bag pult,
må dø af sult.
Ej stokkemænd mer da må garve vort skind,
hundene jages af huset,
vægtren må stikke med tårer på kind
sin pibe ind.
Således lever ethvert politi
af vor industri.
Ja var der ej tyve, man vist dem forskrev,
ej man da plaged dem længer,
da fik de lønning, og hædret de blev
med adelsbrev.
Men de, som vi føder, er mest os imod,
hårdt politiet os trænger,
smedene slutter os bøjlen om fod
med roligt blod.
Derfor vil jeg allerhelst være fri
for den industri.