Jens Christian Hostrup (1818–92)

O Roma! en Dronning du evig var

og bliver, mens Aarene rulle;

hvert Savn, som i Norden mit Hjerte bar,

det stiller din Sol mig tilfulde.

Den vækker Kunsten af Jordens Skjød,

gjør Kvinderne fagre og Druen sod.

Og alt hvad mig kvæged paa Hjemmets Vang,

I Roma jeg atter det finder:

det nordiske Maal og min Barndoms Sang

og Hjemmets huldsalige Kvinder,

ja selv min „Berling”, min Hjertensven,

jeg fandt i Giornalen med Fryd igjen.

Ja Noma, du bøder paa al vor Meen,

med Savnet du huldt os forsoner,

du dækker med Vedbend den sprukne Steen,

med Roser du Vinteren kroner;

og Dag og Nat jeg, o Dronning fiin!

maa drikke din Skaal i din egen Viin.