Til vor unge Moder
Ved Conferensraadinde R. Hauchs 80-aarige Fødselsdag
Ved Conferensraadinde R. Hauchs 80-aarige Fødselsdag
(1891)
(1891)
Til Lykke, Moder! du,
der baaret har, saa ej det sés,
den tunge fjerde Snes
og gaar saa let endnu.
Hvert Tryk, du fik af den,
du rysted af igjen.
Det er en herlig Ting,
mens yngre dvasker i en Krog,
at vaagen, karsk og klog
du gaar blandt os omkring;
det er det Haab, vi har,
at længe lige stærk og klar
du bliver, som du var.
Men det, vi véd forvist,
er, at du gi’r, ihvad der skér,
dig selv og intet mer
og dølger ingen Brist.
Vi véd, at i dit Ord,
og aldrig udenfor, du bor,
saa ingen spørger: Hvor?
Det prises skal i Dag,
hvad Mængden fundet har saa sært,
at du har aldrig lært
at tone fremmed Flag.
Det vidne vil min Sang:
Skjønt nok dig giver Vægt og Rang,
var bramfri al din Gang.
Din store Børneflok,
som nu omkring dig samlet staar,
alt tre Geledder naar
og voxer sikkert nok.
Gid af den altid fler
i Arv maa tage, mer og mer,
dit Had til laante Fjer.
Vor kjære gamle Mo’r!
vi skylder dig saa meget godt,
og dog det gaar saa smaat,
naar Takken søger Ord!
Vi kan kun sige her:
vi ærer dig og har dig kjær
og føler dybt dit Værd.