Klara Drossels Sang
af «Under Snefog».
af «Under Snefog».
(1888.)
(1888.)
Mel. af Lønkammeret. (Solié.)
Mel. af Lønkammeret. (Solié.)
Meget af vor Kvide paa Jord
skyldes tvende smaabitte Ord:
Ja og Nej, de. gjør os det broget,
helst de ud bør jages af Sproget;
uden dem var Livet en Skjæmt,
sky dem blot, saa gaar det saa nemt.
Ja og Nej — det er saa brutalt,
hver Nuance dermed er kvalt.
Skal ej helst man Farverne blande?
bør vi dog ej først være sande?
Sandhedssvaret — ligger monstro
ej det oftest mellem de to?
Ja og Nej — det skiller os ad,
saar kun Ufred, avler kun Had;
bli’r ved dem du Højre til Glæde,
saa vil hele Venstre dig æde,
men sig hverken Ja eller Nej,
da vil begge bejle til dig.
Ak et Ja kan binde saa haardt,
til det siges, Valget er vort,
frit vi alt i Verden kan gjæste,
og vor Frihed er dog det bedste;
men kom han, som min vilde ta’,
frygter jeg, jeg dog gav ham Ja.