Min Udsigt
Frederiksberg Slot, hvor Digteren Hauch boede med sin Familie
Frederiksberg Slot, hvor Digteren Hauch boede med sin Familie
(1854)
(1854)
1.
Venlige Marker! du Himmel klar!
hvide, knejsende Slot!
daglige Syn bag mit Vindues Glar,
o hvor gjør du mig godt!
O hvor ofte hos dig jeg glad
Trøst og Lægedom fik!
O hvor ofte fra Bogens Blad
stjal sig til dig mit Blik!
Gled over Markens Bølger i Mag,
gynged en Stund sig blot,
steg saa snelt over Skovens Tag
op til det hvide Slot.
Først deroppe fandt Øjet Ro,
og det sænked sit Laag,
og det hefted sig, kvæget og fro,
atter fast til sin Bog.
Skoven er gulnet, og Marken bar,
Vejret er koldt og graat;
men hvad gjør det, saalænge jeg har
Udsigten til mit Slot?
2.
Jeg kjender til bitre Timer,
da Blodet ruller vildt,
og hele mit Liv mig tykkes
bortfjaset og forspildt;
Da Syndens voxende Lænke
i Støvet mig tynget har,
og Raabet, som stiger til Himlen,
ej henter noget Svar;
Da Haabets Fakkel er slukket,
og Troen segner mat,
og intet Lysglimt mildner
den bælgmørke Nat.
— Men naar jeg da trén til Vindvet,
og naar mit brændende Blik,
som haabløst fo’r om i Rummet,
Øje paa Slottet fik,
Da vilde mit Mulm opklares
som af et Morgenskj ær,
da vilde jeg sige: Der findes
dog én, som har mig kjær.
Om Synden mig end har plyndret,
— Herre, du skuer min Ve! —
saa har den dog levnet noget, .
som Kjærligheden kan se.
Hvor dybt jeg end sank i Støvet,
mig holder ej Mørkets Hær;
thi end jeg ejer dog noget,
som er Kjærlighed værd.
3.
De bitre Timer forsvandt igjen,
men saa kom der andre siden;
da stod jeg ved Pulten med Bog eller Pen
og skulde ret bruge Tiden.
Dog Arbejdet gik kun trægt og mat —
Gud véd, hvad det havde for Nykker?
men ligesaa snart jeg fik Traaden fat,
sprang den paa Timen i Stykker.
Og naar jeg drejed med Kraft mit Hjul
og ret holdt Tanken i Tømme,
saa var den alt borte og legede Skjul
med en Flok uvorne Drømme.
Da smed jeg mig ærgerlig i en Stol —
«Hvad hjælper mig al min Møje?»
Men vækket jeg blev af den klare Sol,
der drog til Ruden mit Øje.
«Se op til Slottet!» den til mig sang,
«imens du kæmper forneden;
«dér venter din Due, til du engang
«kan føre hende til Reden.
«Dér sidder en Pige, saa huld og tro,
«i Lindetræernes Skygge,
«og hun har lovet hos dig at bo,
«men først maa du Huset bygge.»
Da vaagned mit Mod, og Tanken igjen
sig bøjed med Lyst under Tugten,
og drabelig slog jeg med Bog og Pen
Drømmenes Hær paa Flugten.
— O smilende Udsigt! o Haabets Borg,
du Slot med de skinnende Fløje!
O hvor du forsøder mig hver en Sorg
og letter mig hver en Møje.