Den Stund, som svandt, er ikke tabt,
dens Kraft gaaer ikke tilgrunde;
det talte Ord har andre skabt,
der vandre fra Mund til Munde;
og Tankens Røst, som lønligt lød,
vil engang lydeligt klinge,
og Livet skjult i Plantens Skjød
vil Blomsten for Dagen bringe.
Ja Dage komme, da igjen
vort Blik mod Fortiden vendes,
da det maa prøves, som svandt hen,
og Træet af Frugterne kjendes;
da hver en Dag vi virked her,
hver Stund, vi syslede hjemme,
sig frem vil stille for enhver
og vidne med vægtig Stemme.
Og al vor Id, ja selv vor Skjemt,
hver Sejr i Kundskabens Rige
og hver en Synd, vi troede glemt,
vil have et Ord at sige.
Men den, som stred med Flid og Lyst
for Aandens Skranker at fælde,
han frygter ej; thi Dommens Røst
kan kun om hans Ære melde.