Jens Christian Hostrup (1818–92)

Før straaled jeg i Magtens Glands,

nu ligger jeg i Støvet,

min Herlighed, min Hæderskrands

er skjændig mig berøvet.

Slig Slutning tør mig vel til den

Bemærkning foranledige,

at samme Ende tager end

saamangen en Komedie.

Og som det her i Aften gik

den Helt, jeg forestiller,

saa gaaer det ofte paa en Prik

den stakkels Skuespiller.

Paa Scenen er han fuld af Mod,

hans Kraft besejrer alle;

men skjøndt han mod Trojaner stod,

for Jøder maa han falde.

Her staaer han højt paa Lykkens Aas,

her Kampens Løn han henter,

men nedenfor han siden slaaes

af grumme Recensenter.

Den Sammenligning ligger nær,

den sig fast selv paanøder,

thi al Kritik i Staden her

besørges jo af Joder.

Med Flammesværd, som Cherubim,

ved Smagens Porte troner

„der kleine Jude Ephraim”

og alle hans Dragoner.

Og ingen nu ved Nat og Dag

sig trænger ind i Templet,

forinden de hans arme Bag

behørigen har stemplet.

Før de har slaaet — dog hvi skal jeg

det nærmere betegne?

thi du, mit Publikum, vil ej

saa jødisk mig begegne.

Nej lad den Nød, hvori jeg kom,

dit haarde Hjerte smelte,

og viis en Smule Christendom

mod denne Aftens Helte!