Livet paa Vandet
Paa Hjemrejsen fra Upsala 1843
Paa Hjemrejsen fra Upsala 1843
Nys fløj vi over Skyen et evigt Sekund,
nu dale vi atter mod Landet,
og Vinden den kuler, og Hjulet løber rundt,
og „Iris” hun skynder sig forbandet.
Men førend vi flippe den indholdsrige Drøm,
og sænker os i Vrøvlets og Hverdagslivets Strøm,
tømme vi tilbunds
det sidste Bæger Puns,
bruge til Salut
vor sidste Rest af Krudt,
og raabe saa (enhver, som ikke har ondt)
et Hurra for Livet paa Vandet.
Siig, husker I om Dagen den hungrige Hær
ved Døren til den duftende Knejpe,
og Paradisets Vogtere med blinkende Sværd,
Cheruberne Bøggild og Eibe?
Og husker I den Mad, hvis Syn os gjorde mæt,
og Nattelejets Fryd paa det fugtige Brædt; —
tømmer da tilbunds
det sidste Bæger Puns,
bruger til Salut
vor sidste Rest af Krudt,
og raaber saa (enhver, som ikke har ondt)
et Hurra for Livet paa Vandet!
Og husker I det skjønne, det rørende Syn,
naar Havguden trued med Forken,
og hele vor Besætning, som truffen af Lyn,
laa deelt mellem Sygdom og Snorken?
Og vore fem Sectioner dem husker I jo nok,
og Brasen med hans Strømper, og Bellas med hans Stok!
Tømmer da tilbunds
det sidste Bæger Puns,
bruger til Salut
vor sidste Rest af Krudt,
og raaber saa (enhver, som ikke har ondt)
et Hurra for Livet paa Vandet!
Og husk, at vort Liv paa den gyngende Stavn
har lært os hinanden at skotte,
at mangen en har hvilt ved en broderlig Favn,
hvor før kun en Fremmed han mødte!
Og husk, at fælles Fryd og mangt et fælles Savn
end fastere har knyttet Lund til Kjøbenhavn!
Tømmer da tilbunds
det sidste Bæger Puns!
bruger til Salut
vor sidste Rest af Krudt,
og raaber saa (enhver, som ikke har ondt)
et Hurra for Livet paa Vandet!