Hilsen til det nye Aar
Afsungen i Regensgaarden
Afsungen i Regensgaarden
Dagene runde,
tusinde Blomster
flugtes af Tidens
svulmende Flod;
end i vort Hjerte
grønnes dog Haabet,
blusser dog Ungdoms
Friskhed og Mod.
Glad vi dig hilse,
nysfødte Hersker!
som det forgangnes
Arvelod fik;
kjækt i dit Øje
læse vi Haabet,
straalende Syner
møde vort Blik.
Lys skal vi fange,
vi, der i Mørket
famle ved Vidskabs
glimtende Lyn;
Vej skal den naae, vor
vejvilde Grublen,
evige Muser
klare vort Syn.
Sandhed og Frihed!
eder vi søge,
eder vi kjækt skal
stævne imod;
Sandhed, paa Troens
Klippe begrundet.
Friheden, skudt af
Kjærligheds Rod.
Fædreland! atter
kraftigt dit Ord skal
hævde sin Plads
i Folkenes Raad.
Drømmer den Unge?
Tiden skal modne
Drømmen til Tanke,
Tanken til Daad.
Livet sig aabner,
dybt i vort Hjerte
gjenlyder Haabets
frejdige Klang.
Nysfødte Hersker!
kjækt vi dig møde,
hilse dig glad med
jublende Sang.