Mindesang over N. F. S. Grundtvig
Som: Habor kom fra Norges Fjælde
Som: Habor kom fra Norges Fjælde
Hvad var Gnyet, hvad var Braget,
hvorfra kom de Kaab, der klang?
Thor igjen paa Kjærren aged
mægtig gjennem Danevang;
Hamren med sin gamle Vælde
gjorde lyst og kløved Fjælde.
Hvad var det for Sang, der Glæde
vakte selv i Bondens Hjem?
det var Nordens gamle Kvæde,
Brage, der tog Harpen frem,
og, holdt ung ved Æbler søde,
kvad fra Gry til Aftenrøde.
Hvad var det for Syner høje
over Marken jævn og grøn?
det var Odins Seer-Øje,
klaret gjennem Mimers Brønd;
Vej det saa’ blandt Stier vilde,
skued dybt i Urdes Kilde.
Nordens Aand igjen sig meldte,
trindt vi sporet har hans Færd,
Sang han skabte, fostred Helte,
én dog kaared han især,
én Mand fast han gav sig ganske,
kristnet dog som Holger Danske.’
Ja med Grundtvig kom tilbage
Holger selv, da Nød var haard,
for at fælde Mørkets Drage,
for at rejse Lejregaard,
for at samle fri og stærke
Kæmper under Korsets Mærke.
Endt var Nattens Herredømme,
alt en Fylking, halvvejs vakt,
havde store Morgendrømme,
nød dem dog paa Lejet strakt,
højt da til de dovne Kroppe
lød hans stærke: Sol er oppe!
Dagen længtes, Vintren strængtes,
klart han saa’, det Vaar betød,
hug og hug, til Isen sprængtes,
sang og sang, til Græsset skød.
til det saaes, det Liv, han spaaede:
Frimandslivet af Guds Naade.
Danmark end ved Svælget ligger,
ramt i Hjærtet, Slag paa Slag,
er dog kun for Gud en Tigger,
venter end paa Frelsens Dag,
kjender Naaden, midt i Faldet,
véd til Liv og Daad sig kaldet.
Thi med Grundtvig kom tilbage
Holger selv, da Nød var haard,
tændte Kirkens Lysestage,
rejste Skolens sunkne Gaard,
dér han Værn for Nordens Vænge
bygger nu af Tolvaarsdrenge.