Solen staar i Vesterled,
alt den kysser Voven,
synker snart i Havet ned,
Dagen viger for Nattens Fred
med Stjerneskjær foroven.
Gud, lad Verdenslysets Skjær
fra mit Hjerte vige,
lad kun Natten dæmre der
med den funklende Stjernehær,
der lyser til dit Rige.