Naar Tvivlen mig omspænder,
o Jesus, staa mig bi,
hjælp mig, saa jeg erkjender,
at du kun gjør mig fri;
jeg véd jo, jeg skal vinde
hos dig livsalig Ro,
hjælp mig de Tvivl at binde,
som dræbe vil min Tro.
O tidt jeg klart dig skuer,
min Gud og Frelsermand,
af Længsel da jeg luer
at vinde til dit Land,
da gaar jeg frem saa modig,
da trættes ej min Fod,
og Haabets Blomst saa frodig
slaar i mit Hjerte Rod.
Men ak, saa ofte blegner
dit Billed og gaar bort,
da modløs fast jeg segner,
omspændt af Natten sort,
og op af Jorden stige
de mørke Aanders Hær,
de hviske, at dit Rige
er ikkun Skin og Skjær.
O lær mig fast at holde
dit Billed Jesus mild,
lad Tvivlens Regn den kolde
ej slukke Troens Ild,
glad skal jeg frem mig stride,
naar du kun vinker mig,
Alt vil jeg gjerne lide,
naar blot jeg naa’r til dig.