Vildvinens Tæppe
farver dens Skaft.
Midt i en Ebbe
knejser dens Kraft.
Farverne falmer,
urørt den staar.
Tiende Salmer
over den gaar —
Evig er Ildens
Ebbe og Flod,
evig som Kildens
Rind ved dens Fod.
Evig er Salmen —
Foraarets Brus,
Farvernes Falmen,
Vindenes Sus.
Søjle, vort hvide
sejrende Vil,
midt i den stride
Strøm blev du til.
Over det vilde
Brændingens Kast
stiger da stille,
oprejst og fast,
Løfter et Mærke
over vor Strid
midt i den stærke,
strømmende Tid.
Stolte og ranke
Evighedstrods!
Mejslede Tanke!
Vidne for os,
Medens vi harve
svindende Spor
over den farve-
skinnende Jord —