Til Maleren Marstrand
München
München
Naar Foraaret kommer med Sisgen og Stær,
Med lyse Dage og Nætter,
Da vender Du hjem fra din Reisefærd
Igjen til de danske Sletter.
Saa flytter Du ind i din ensomme Bo
Og griber igjen til Palletten;
Dog mangler Dig Noget — Du har ingen Ro,
Du er ei ret munter i Hætten.
Med Penselen gaaer det kun trægt og smaat,
Og Farven er tidt balstyrig:
Snart kommer i Luften for meget Blaat,
Snart bli’er den for varm og fyrig;
Snart gjør sig et Been lidt udtilbeens,
Snart bliver en Arm fortegnet;
Snart, synes Dig, Tonen er ikke eens,
Snart Grupperne slet beregned’!
Saa skjænder Du lidt paa din ensomme Bo,
Paa Lærredet og paa Rammen, —
Men mærker dog snart, at: naar man er To,
Saa smelter det først ret sammen!
Da bli’er der en Jubel, da bli’er der en Lyst,
Da vaagne de gamle Minder,
Og al den Rigdom, der boer i dit Bryst,
I Farverne Udtryk finder.
Men naar Du saa, Ven! har fundet din Brud
Og kæmper begejstret for Prisen,
Saa glem ei itide at sende mig Bud
Til Rom efter Bryllupsvisen.