Runerne
München
München
Hvad ligger dog tidt for en Trolddomsmagt
I et Brev, som fra Hjemmet kommer!
Dets hvide, vinterligkolde Dragt
Tidt gjemmer en Følelsens Ild og Pragt,
Der fylder vort Bryst med Sommer!
Jeg havde just henrykt læst, hvad en kjær
Og trofast Haand havde skrevet —
Da falder mit Blik endnu paa en Hær
Af Krøller og Streger paa kryds og qvær,
Der kradset var nederst paa Brevet.
„Din Pusling hilser” — derunder staaer,
Og Taaren mit Øie bader.
„Ifald Du hans Hilsen ei forstaaer,
Saa siger den Dig, at, hvor han gaaer,
Han længes og spør’ efter Fader.” —
Du længes, min Dreng! ja det vil jeg troe,
Og spørger til Faders Komme.
Vi leged jo altid bedst, vi To. —
Hvem bygger Dig Huus nu, hvori Du kan boe,
Og bringer Dig Godt i sin Lomme?
Hvem tager Dig nu paa Knæet op
Og lader Dig rask ride Ranke?
Hvem binder din Pidsk? hvem snurrer din Top
Og rider med Dig i stærkest Galop
Saavidt over Bjerg og Banke?
Og jeg skulde ei de Runer forstaae,
Som Du har paa Brevet ristet!
Jo jeg har fattet dem godt, Du Smaa!
Hver Streg, hver Tøddel, mit Øie saae,
Har ind i Hjertet sig listet.
O intet Digt har saa søde Ord
Og gaaer mig saa dybt til Hjerte,
Og ingen Viisdommens Bog, jeg troer,
Med al den Rigdom, der i den boer,
Kan dulme saa let min Smerte; —
Og intet Billed af Mesterhaand,
Hvorom man har fredet og hegnet,
Kan fængsle med saadan en Magt min Aand,
Som hvad Du her med din lille Haand
Paa Foden af Brevet har tegnet!
Det fatter Du ei — saalidt som Enhver
Kan fatte, hvad Du har skrevet.
End ligger dit Liv i sit Morgenskjær,
Og din lille Baad glider Kysten nær:
Men naar Du lidt længer har levet —
Naar den lille Adam engang bli’er stor
Og kjender til Savn og Smerte
Og selv skal styre sit Fartøis Roer:
Da vil Du forstaae, at i disse Ord
Har banket en Faders Hjerte.