Den døende Fegter
Rom.
Rom.
Hører I Bifaldets Storm fra det mægtige Amphitheater?
Seer I dets Rigdom og Glands, seer I dets Luxus og Pragt?
Marmorsæderne høit sig taarne trindtom mod Himlen,
Speile af Guld og af Sølv straale fra Væggens Porphyr.
Alt, hvad Grækenlands Kunst har virket skjønnest og ædlest
I den pariske Steen, i det corinthiske Erts,
Smykker den vidtstrakte Hal hvor Romeren ørkesløst sidder
Og med et tankeløst Blik drømmer om Maaltidets Fryd;
Kinden er sygelig bleg, og Haaret dufter af Salve,
Togaens brogede Pragt kappes med Qvindernes Pynt.
Hvor er den kraftige Arm, der tugted de vilde Barbarer,
Der Carthago betvang, Syriens Kyst og Tarent?
Ak, den Tid er ei meer, da Camillus stævnet for Prætor,
Dømtes, fordi han med Erts havde ladt smykke sin Dør!
Sædernes Simpelhed svandt med alle de kraftige Dyder,
Der sig knytted engang stolt til det romerske Navn;
Øiet, der søgte tilforn det Sted, hvor Striden var heftigst,
Glæder sig roligt og trygt nu ved Dyrenes Kamp;
Haanden, der tappert engang svang Sværd og Landse mod Fjenden,
Klapper barnagtigt nu ved Gladiatorernes Leg;
Og de Lemmer, der før i Leiren kraftigt sig hærded,
Strække paa Hyndet sig nu yppigt, blødagtigt og feigt.
Solen stod høit, og den blodige Leg sig nærmed sin Ende.
Løvernes rasende Brøl, Tigerens hungrige Hyl
Kildrer Øret ei meer, og Lictoren slæber ved Hagen
Dog bli’er Enhver paa sin Plads, thi Folke-Ædilen gi’er Tegnet,
At et Efterspil end Mængden kan glæde sig til.
Atter Arenens Sand, der nylig damped af Blodet,
Bliver med Borax bestrøet, Myrrhaen ødsles derpaa;
Over den uhyre Plads, hvor Solen sin brændende Straale
Sænker med Middagens Kraft, spændes et kosteligt Telt,
Vævet af Uld fra Athen med Striber af Purpur fra Tyrus, —
See, hvor det bølger sig skjønt, sagte af Vinden berørt!
Og fra usynlige Rør, der til alle Sider sig sprede,
Kølnes den solhede Luft mildt af en duftende Regn.
Tubaen giver Signal, og ind paa Kamppladsen træder
Nøgen, med Sværd og Skjold, Spurius, Kamppladsens Sol.
Ypperst af alle dem, som Capuas Skole har fostret,
Saae ham Ingen endnu sænke beseiret sit Sværd.
Spurius! Spurius! klinger det trindt, og Haandklap ham hilser;
Overmodigt og frækt vandrer Arenen han rundt,
Viser sit hvælvede Bryst og de muskelkraftige Arme,
Ryggens flettede Net, Lemmernes kraftige Væxt;
Øiet flyver omkring, som om utaalmodigt det søgte,
Den, der formaste sig tør at vove Livet mod ham —
Ha, det søger ei meer, thi Tubaen anden Gang klinger,
Og med langsomme Skridt træder hans Modstander frem.
Intet opmuntrende Raab og intet Bifald ham hilser;
Mørke, fjendtlige Blik varsle ham Uheld og Død.
Ei saa roligt de sad, da i Spidsen for sine Parther
Nys deres Phalanx han slog, splitted som Avner den ad,
Heller ei sad de saa trygt, hvis ikke Kamppladsens Gitter
Reiste sin skjermende Muur nu mellem dem og hans Sværd.
Mandig og stolt er hans Gang, og ædelt sig hvælver hans Pande,
Slavelænker til Trods, som de har snoet om hans Hals;
Øiet gjemmer en Ild, der siger til Lænken: "Du lyver!
Født til at herske han blev, ædel og fri er hans Sjæl!"
Sæt paa det glandsfulde Guld et falskt, foragteligt Stempel,
Dog det ei taber sit Værd, straaler saa smukt som tilforn!
Læg om det fribaarne Hav en Lænke og siig, det er fængslet,
Kun det spotter deraf, skummer saa frit som tilforn!
Midt paa Arenen han staaer, og foragteligt kaster han Blikket
Paa den umandige Slægt, — o da vaagner hans Harm;
Haanden knytter sig vildt, og en Blodstrøm vælter fra Hjertet
Op i den dødblege Kind; han, en Kongesøn, skal
Her som en villieløs Træl, o Skjændsel! kæmpe til Morskab,
Kæmpe til Morskab for dem, dem, som har røvet ham Alt,
Røvet det elskede Hjem, som han blev født til at styre,
Røvet ham Hustru og Børn, Frihed, Venner og Slægt!
Kæmpe han skal om sit Liv med en lav, en jammerlig Gjøgler,
Med en Forvorpen, hvis Sværd kun er for Penge tilfals!
Dog en Romer det er, en Romer! altsaa en Fjende!
Haanden sig knytter igjen fast om det blinkende Sværd,
Øiet udsender Lyn, — da klinger Signalet til Kampen:
Velkommen, kjærkommen nu syntes ham Tubaens Klang!
Raskere iler ei hen mod sit Maal den Piil, der fra Strengen
Flyver kraftigt og let, end paa sit Bytte han foer:
Lidt da nyttede Dig, o Spurius! alle de Kunstgreb,
Som i Capua hist Fegterskolen opfandt;
Lidt de nytted Dig nu, thi et Hug af Partheren kløver
Med et tordnende Brag Skjoldet, Du skjermer Dig bag;
Hades, det mørke Hades Dig aabner sin Port, thi det næste
Splintrer dit Sværd som et Rør; — Partherens kraftige Haand
Styrter i Støvet Dig ned, og over Dig svinger han Sværdet —
Hvor er dit Overmod nu? har Du din Pralen forglemt?
Dødsfrygt farver hans Kinder, og Dødssved perler paa Panden,
Armen fortvivlet og vildt omslynger Partherens Knæ,
Øiet tigger om Naade, om Naade tigger hans Læbe —
"Usling!" hans Modstander skreg. "Altfor god er min Arm,
Til at en Draabe blot af dit Blod den skulde besudle!
Men" — som en Stormvind klang her hans tordnende Røst —
"Hvo af Eder, I Tusinder, der nys jublede for ham,
Hvo af Eder vil her kjøbe med Sværdet hans Liv?
Ha, I svare mig ei! hvis blot en Gnist er tilbage
Af Eders Forfædres Kraft — hvis Eders Larer ei skal
Vende Jer Ryggen med Haan og Foragt, saa griber til Sværdet,
Stiller Jer her imod mig" ... Mere fik han ei sagt,
Thi af sit Belte en Dolk har Spurius hemmelig draget
Og i hans mandige Bryst Niddingen borer den lumsk.
Jubel og Bifaldsraab lønne den nedrige Daad.
Saavidt, o Romer! Du kom i lav og foragtelig Sløvhed,
Saa vanslægtet Du er, saa fordærvet og fræk,
At Du rødmer ei meer ved din egen Skam og din Skjændsel,
Men med jublende Raab selv Du praler dermed!
See! paa sit Skjold nu synker han ned; alt Sværdet er faldet
Ud af den stivnende Haand, og af det gabende Saar
Risler en Purpurstrøm, der dunkelt farver Arenen, —
Dog tillive igjen vække ham Fjendernes Skrig!
Halvt han reiser sig op, med den høire Haand han sig støtter;
Vildt han seer sig omkring; — men paa det blødende Bryst
Synker Hovedet ned, og den ædleste Smerte sig maler
I hans mandige Træk, i hans døende Blik,
Thi med forstærket Kraft sig hæve de vilde Triumfskrig,
Som med ulidelig Qval sønderslide hans Sjæl:
Dog hans Læbe blev taus, — kun det haarde Marmor fortæller
Høit og rystende sandt Alt, hvad i Døden han led,
Og disse jublende Skrig, der dengang fyldte Theatret,
Efter Aartusinder end klinge fra Marmorets Steen.