Heksameter
Af Henrik Nielsen
I heksameteret finder vi litteraturens ældste versemål, hvis levedygtighed og gode anvendelighed til episk digtning gør, at det ikke har mistet sin popularitet siden det første gang så lyset i Homérs Iliade. Dets hyppigste forekomst er i daktyler, og på den måde virker heksameteret meget udstrakt, meget fortællende, rummelig nok til at være meget beskrivende, og derfor har det i alle tider været "eposets versemål".
Et heksameter består, som navnet antyder, af seks versefødder, og som levn fra den mundtlige tradition i græsk heltedigtning, består det af daktyler og/eller spondæer. Den for os mere sprognære udgave af et heksameter kalder man aleksandrin, der erstatter daktylerne og spondæerne med jamber, der imiterer vor sprogtone og dagligtale i højere grad.