Den gamle Gud, den gode Gud
har aandet paa sin Jord,
hvor Heste gaar og græsser
og Græsset staar og gror.
Der driver Dis ved Solitedgang,
og alt er sælsomt lyst,
og alt, der sker, det sker af Gud,
sker langsomt, tungt og tyst.
Den gamle Gud, den gode Gud
har aandet paa mit Sind,
og al min Uro flygted,
og Ro og Fred gik ind.
Den grønne Jord, den skønne Jord
laa udstrakt rundt omkring,
og alt, som var, var fyldt af Drøm,
jeg selv og alle Ting.
Den gamle Gud, den gode Gud
kom mig i Aften nær
fra disse stille Marker
og disse tavse Trær.
Al Skabnings Sjæl, alt Liv, der gror
i Muld og Straa og Ved,
har dybt i sig Guds Aandedrag.
Alt Liv er dybest Fred.