En Aften i Barcelona.
Og kun være sytten Aar . . .
Han bærer sin Landgangsklædning.
Han gaar i en Ham af Vaar.
En Aften i Barcelona.
Platanernes Bladehang.
Smaa Sporvogne trækkes af Muler —
en ilende Bjældeklang.
En Aften i Barcelona.
Elektrisk straalende By!
De brede, aabne Kaféer.
Her sidder han kæk og sky.
Der sidder smaa unge Piger
i nedringet Gult og Rødt —
uskyldige Glædens Døttre,
der pludrer madonnasødt.
Der skrider med Slør om Haaret
de stolteste Fruer forbi —
de har de sorteste Øjne,
en Jungmand kan stirre i.
— Der danser et Hof, et Harem,
hvis Skønhed er upaaklædt,
en Aften i Barcelona
for Ungdommens Majestæt.
En Aften i Barcelona
elsker en Jungmand fler,
end han i et Liv kan favne.
Saa ser han dem aldrig mer.