Landet med de mange Have,
Landet med de hundred Øer,
som vi hilser, mens vi sejler,
det er Danmark — det er Hellas.
Det er Hellas — det er Danmark
disse blaa og krappe Bølger,
disse lange, svaje Kyster,
hvide Sejl i Blæst og Sommer.
Jeg kan huske, hvor det stormed
i det smalle Sund ved Kalchis,
mens jeg sad og spiste Druer
højt paa „Broens” blanke Skraaning.
Jeg kan huske grønne Sletter,
Bjerge, der var Bakker — Øer,
Heltes Fødested, der nøgne
hilste mig, imens jeg sejled.
Altid husker jeg, at Hellas,
vindomfavnet, fuld af Friskhed,
fuld af solbeskinnet Oldtid,
sagde til mig: Jeg er Danmark!
Landet med de mange Have,
Landet med de store Himle,
dette bløde, lave Højland,
Danmark — det er Hellas, Hellas!