Vi sejlede ud ad en Fjord
mellem grønne Banker.
Dèr blaaned Kanalen. Bort bar os
de gyngende Planker.
Og Dagen var fuldkommen blaa.
Og Livet en Gave.
Vi sejlede ud mod andre
Riger og Have.
Men England var skønt. Og kun kort
var vi Englands Gæster.
Nu sejled vi bort fra en Verden
af svimlende Fester.
Jeg mødte — paa Tærsklen til nye
Have og Riger —
en vag og ubodelig Længsel —:
de britiske Piger!