Børnene sove — jeg hører
dem trække Vejret og puste let.
Alle de dikkende Ure —
det evige Aandedræt.
Tiden arbejder stille.
Og Hjertet slaar i den slumrende Nat.
Holder mit Hjerte inde,
tager et andet fat.
Hver Nat forsvinder der noget.
Bestandig bliver det ved med at gro.
Skæbnerne knoppes og visner
midt i den dybeste Ro.
Det er en trøsterig Glæde
at høre de pustende Munde . . .
Lad mig kun synke i Mørket —
lykkelig gaar jeg til Grunde . . .