Jeg drager for Natten det gyldne Gardin.
Et Gæstebud er det med Blomster og Vin.
Her danser de Skønne med Perler om Hals
og Smilenes Ild af Fandango og Vals.
Jeg drager for Natten det gyldne Gardin.
Her flagrer de skinnende Skønhedens Lin.
Kom Yngling og Ældet — hver tonende Skjald
jeg beder je r gæste min Fest og min Hal!
Kom vordende Fyrster og Fyrster, der faldt
— ak, den der er ældet, han mistede alt —
kom Elskere, Konger af nu og af før —
men ingen er ældet, der fandt til min Dør!
Du gir dog, o Graaskæg, de Fagre dit Nik.
du vender dog bagud dit Havørneblik,
og den, der kan huske, er ikke fortabt —
velsignet den Sødme, det Væld, du har skabt!
Velsignet din Sang og den Duft i dit Sind,
du Yngste, der favner den flygtende Vind!
Jeg rækker dig Bægret med broderlig Haand,
fordi du har skænket mig Rus af din Aand.
O Elskere, Konger af nu og af før,
for Livets Musik har jeg aabnet min Dør,
her danser de Skønne i flagrende Lin —
se, Festen er deres og jeres og min . . .
Et Gæstebud er det med Blomster og Vin!